Skrivetip: Tro på din historie og dig selv - instinktivt

Det her er nok det vigtigste skrivetip jeg nogensinde har skrevet: Tro på dig selv. Stil masser af kritiske spørgsmål til din historie, men ikke til dig selv. F.eks. spørg ikke dig selv om du nu også er god nok, mom du nu også formår at skrive historien. Alle de der spørgsmål der i bund og grund bunder i om du er god nok eller ej.

Vid at det er der styr på. Instinktivt gør du nogle ting og dem skal du ikke stille spørgsmål til. Du skal i stedet tro at det er det rigtige at gøre. Fordi hvad? Spørger du nok, fordi du ligesom mig gerne vil have det rigtige svar på alting. Men der er ikke noget svar. Vores underbevidsthed har nogle gange svarene, men de har ikke forklaringen på hvordan det rigtige svar kom frem. Reflektionsprocessen er der ikke - du får kun guldkornene. Ja, det er svært at tro at man bare får guldkorn, men det gør man. Jeg troede det ikke selv, jeg stillede spørgsmål til det igen og igen. Men siden har jeg lært, blandt andet ved at læse Brandes 'Becoming a writer' og Gilberts 'Big Magic', at tingene kommer til en og man skal gribe dem helhjertet og man skal tro på det.





Stol på at de svar der kommer til dig ud af det blå og som føles rigtige i øjeblikket, helt sikkert også er det. Stol på at du godt kan. For det kan du! Det kan vi alle. Men vi skal tro på os selv og det er der det hele starter. Stole på at vi godt kan. Hvis vi kan det, så er skriveprocessen for det første nemmere (se det er da værd at gøre så) og der er en større sandsynlighed for at du rent faktisk bliver færdig og gør det du har drømt om så længe.

Så når din indre kritiker spørger dig: Hvorfor gør du sådan? Hvorfor tror du at det vil blive godt? Så svar: det ved jeg bare instinktivt. Det kan godt være at du de første mange gange tøver, for hvordan kan man være sikker på at vide noget instinktivt? Sandheden er at det kan man ikke. Det er her troen kommer ind i billedet. Tro på dig selv! Tro på din historie! Tro på at det du gør uden grund har et formål. Lad dig rive med i processen. Jo mere du tænker over det, jo mindre flow får din historie desuden også. Lad tingene komme naturligt.

Ja det er svært at lærer, men det er værd at lærer. Efter min mening det absolutte vigtigste at lærer faktisk. At tro på sig selv. For hvorfor skulle du ikke kunne? Hvad gør dig dårligere end andre udgivende forfattere? Har du måske ikke læst litteratur hvor du har tænkt: det kan jeg gøre bedre!? Hold fast i det. Husk det når frygten og den indre kritiker banker på, for det gør den. Igen og igen. Og ihærdigt. Den vil gøre alt for at bekæmpe dig, og fordi den er så højlydt så hører vi den, og ikke underbevidstheden som hjælper dig. Som skubber dig i den rigtige retningen hele tiden. Den gør det bare ikke så højlydt. Den har brug for dig for at blive hørt. Vi har alle en indre kritiker. Alle har det. Selv udgivende forfattere har dem, og hvis de kan, så kan du også!

Og værst af alt: hvis du ikke stoler på din historie, så vil man ofte kunne mærke det på din tekst. Din historie har brug for al den positive energi der overhovedet er muligt, for at en læser tager den til sig. Så gør op med dig selv om du vil give din historie den bedste chance, eller ende med en historie, der hele tiden stiller spørgsmål til dig selv.