Født: 1960
Nationalitet: Britisk
Kendt for: Stardust, American Gods, The Sandman og Coraline
Filmatiseringer: Stardust, American Gods, Coraline, desuden har han været manuskriptforfatter på mange andre filmatiseringer.
Genre: Fantasy
Mit første møde med forfatteren:
Jeg var fan af Neil Gaiman før jeg læste hans bøger. Ja, det giver ingen mening. Men han blev dengang, før 2012 hvor jeg læste den første bog Stardust (efter at have set filmatiseringen som jeg var helt vild med) ved med at dukke op i alle mulige sammenhænge og jeg fik et godt indtryk af ham og hvad han stod for. Jeg vidste nærmest instinktivt at jeg ville holde af hans bøger. Og det må man sige at jeg har gjort - for hver bog jeg har læst siden af hans er jeg kun blevet mere og mere fan.
Hvad forfatteren har betydet for mig:
Efter at jeg havde set og læst 'Stardust' så jeg hans 'Make good art' tale som jeg også har sat ind nederst i indlægget her, og det satte virkelig mange ting på plads inde i mig. Det er virkelig en smuk tale. Jeg har hørt den et utal gange siden, hver gang jeg har haft behov for en lille reminder. Ja, man kan faktisk næsten ikke høre den tale for tit.
Neil Gaiman er genial til at skrive fantasy. Jeg har som I måske ved svært ved at forstå at fantasy stadig ikke er en anerkendt genre. Dem der mener det har tydeligvis ikke læst Neil Gaiman. Han har så meget på hjertet i sine bøger og det kan virkelig mærkes.
Hver gang jeg tænker på Neil Gaiman, så undre jeg mig altid over hvorfor jeg ikke har læst hele hans forfatterskab, men årsagen skal selvfølgelig findes i tid og at han er en ret produktiv forfatter, så jeg vil aldrig nå til bunds i hans forfatterskab alligevel, men jeg vil rigtig gerne læse en god stak flere af hans bøger, snart. Altid. Men hans bøger giver altid stof til eftertanke og jeg kan altid finde noget jeg elsker ved hans bøger. Coraline lærte mig f.eks. hvad det helt præcis ville sige at være modig. The Ocean at the End of the Lane fik mig til at stoppe op og tænke over mine barndomsminder. Selv den korte børnebog 'Fortunatly, the milk' mindede mig om at finde kreativitet alle steder.
Selv det at følge ham på instagram kan få mig til at stoppe op og værdsætte det smukke øjeblik foran mig. For Neil Gaiman er så god til selv at se det og formidle det. Det er der altså ikke andre på instagram der kan få mig til.
Er at opdage magi - magnetisk magi - steder man ikke havde forventet. Det er som at blive suget ind i enorm kreativ hjerne, hvor alting, på smukkeste vis, balancerer mellem det geniale og det syret. Det er pludselig at se verden med helt andre øjne. Det er visdom på bogform. Andre gange er det bare ganske enkelt smukt.
Bøger jeg har læst:
2 bøger af forfatteren jeg vil læse i juli/august:
Favoritforfatter er en serie hvor jeg fortæller om en af mine favoritforfattere og hvorfor eller hvordan forfatteren er kommet til at betyde så meget for mig. I forbindelse med indlægget vil jeg i de to pågældende måneder læse eller genlæse to bøger af forfatteren. I januar og februar læste jeg Stephenie Meyers to bøger: Kemikeren og Life and Death. I marts og april læste jeg J.K. Rowlings to bøger: Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet og The Cuckoos Calling. I maj og juni læste jeg Kasie Wests to bøger: By yourself og Pivot Point
Ingen kommentarer
Send en kommentar