Det er ingen hemmelighed at jeg har været lidt skeptisk omkring den her film, det er jo trods alt tredje gang vi skal se en udgave af Spider-man rulle over skærmen. Og der går rygter om at folk begynder at blive lidt superhelte franchies træt - og tænk nu hvis det skulle ske for mig. Frygteligt.
Men vi valgte at tage ind og se den alligevel - dels fordi det nu endelig er Marvel selv der står for at lave Spider-man filmene og ikke Sony som det har været hidtil. Men nu er rettighederne endelig tilbage hvor de høre til. Og dels fordi vi allerede har set Spider-man figuren i Captain Americas sidste film og faktisk så synes jeg castingen og tonen af Spider-man var ret spot on. Og så også fordi at filmen faktisk har fået mange rosende ord med på vejen af anmeldere og de første biografgængere.
Og ved I hvad? Det var jeg glad for jeg gjorde. Det var virkelig et frisk pust. Der blev slet ikke brugt tid på at fortælle om Spider-mans familie situation (den kender vi jo også alle til hudløshed nu). Ej heller tid på MJ ungmø i nød historien vi alle er ved at kaste op over. Og han har allerede fundet ud af at han var Spider-man så det blev tiden heller ikke fyldt ud med. Og selvom de her klassiske ting mangler så mangler det der gør Spider-man til den han er bestemt ikke. Filmen er essensen af Spider-man.
Peter Parker har fået sig en lidt nørdet side-kick ven og ellers forsøger han at finde ud af hvilken rolle han spiller i Avengers og i forhold til Tony Stark - som i øvrigt har en større gæsteoptræden. Filmen var sjov og på mange måder meget forfriskende og ja, jeg kører nok ikke lige død i superhelte lige foreløbig. Heldigvis. I hvert fald ikke når de har forstået at forny det så meget som de har med de sidste to film jeg har set, Homecoming og Wonder Woman. Før det synes jeg det så lidt sort ud faktisk, men jeg er optimistisk og krydser finger for at Thor bliver epic.
.
Ingen kommentarer
Send en kommentar