torsdag den 3. august 2017

Tjenerindens fortælling








Tjenerindens fortælling

Forfatter: Margaret Atwood
Originalsprog: Engelsk, A Handmaid's Tale
Genre: Dystopi
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Bog & ide for anmeldereksemplaret



Tjenerindens fortælling er en grusom beretning fra den nære fremtids USA, der er blevet til diktaturet Gilead. De få fødedygtige kvinder, der er tilbage, efter at forurening har gjort befolkningen steril, er blevet placeret hos den mandlige elite, så deres slægt kan videreføres. Hvis tjenerinderne nægter, bliver de slået ihjel. Tjenerinden Offred anbringes i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans kone. Men den undertrykkende stat kan ikke udslette Offreds længsler og ønsker.


Jeg har længe haft kategoriseret Margaret Atwood mentalt i kategorien: Man Booker Prize vinder - derfor en forfatter med en masse på hjertet og altså en der helt sikkert var værd at se nærmere på. Derfor blev jeg overrasket over at opdage at 'Tjenerindens fortælling' faktisk var en dystopisk roman - især fordi jeg har set liste på liste af dystopisk litteratur man skulle se nærmere på, og 'Tjenerindens fortælling' var ingen steder på nogle af listerne. Hvilket helt sikkert er en fejl efter min mening, da det virkelig er et tankevækkende værk og jeg synes det er fedt at Atwood har skabt et fremtidig dystopiske samfund for at illustrere sit budskab.

For mange er 'Tjenerindens fortælling' ikke helt troværdig i sin dystopiske opbygning men for mig er det noget lig den mest skræmmende verden jeg nogensinde har læst om. Personligt gik jeg ikke så højt op i om samfundet virkelig kunne blive etableret på så kort tid - og jeg kunne ikke lade være med at sammenligne med hvad Hitler gjorde på lige så kort tid. Hvilket i sig selv er utrolig skræmmende, for man håber virkelig at det ikke er muligt - at man i dag er for kloge til at lade sådan noget ske igen, men når det kommer til stykket er vi så klogere!?

Ja, bogen gav mig virkelig mareridt, hvilket kun blev forstærket af at jeg så tv-serien samtidig. Selvom jeg helt sikkert ville have læst bogen her langt tid før hvis jeg havde undersøgt hvad den handlede om, så er jeg faktisk glad for jeg ventede til nu, da jeg personligt ikke helt er tilfreds med der hvor bogen efterlader mig, og da Atwood heldigvis samarbejder med folkene bag tv-serien, så er jeg sikker på at sæson to vil kunne give mig de svar jeg søger. Og så tror jeg automatisk bogen er endnu mere skræmmende efter man er blevet mor. I hvert fald i mit tilfælde.

'Tjenerindens fortælling' er virkelig enhver kvindes værste mareridt og jeg synes den er utrolig og skræmmende godt gennemtænkt og jeg synes helt sikkert at man skal tage at se tv-serien som minimum. Men som altid er det også her bedst at læse bogen først.





SHARE:

3 kommentarer

  1. Denne står helt klart på min læseliste. Jeg startede på den som lydbog, men det fungererede ikke helt optimalt - så nu venter jeg bare i (den meget lange) kø på biblioteket :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja det kender jeg godt, nogle bøger er lidt svære at høre på lydbøger, enten den måde den er skrevet på eller oplæseren. Håber snart ventetiden er ovre. :0)

      Slet
  2. Den er god - og jeg var endnu vildere med serien!

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig