Lydbøger er en fantastisk ting, efter min mening, og en god måde at få læst bøger på i hverdagen uden rent faktisk at have tid til at sætte sig ned og læse en bog. Ja, det giver ikke helt mening vel?! Og så alligevel, for med lydbøger kan man to ting på en gang. Jeg sidder aldrig og kigger ud i luften med en lydbog i ørene, jeg laver altid et eller andet samtidig. Det har været en super god måde for mig at læse mere end jeg reelt har tid til. Så jeg kan virkelig kun anbefale lydbøger på det varmeste.
Ja, måske siger du at du har prøvet og det ikke er for dig? Men kvaliteten af lydbøger er ofte meget forskellige. Nogle lydbøger taber læseren på gulvet, enten fordi den er indlæst for hurtigt eller hvis personen der har indtalt den er for mekanisk eller for uinteressant at høre på. Ja, det har faktisk meget at sige. Utrolig meget. Det kan også være pga. typen af bøger man vælge. Så derfor er mit råd helt sikkert at prøve sig frem og ikke bare feje det af bordet fordi man har været uheldig et par gange. Hvis du har mofibo eller storytell, så er der ingen undskyldning for ikke at prøve lidt af hvert, men ellers så har biblioteket også et kæmpe udvalg.
Men det kan være svært at komme i gang. Derfor har jeg lavet en lille inspirationsliste, som du måske kan blive inspireret til at få smidt nogle lydbøger ind i din hverdag.
Her er 10 ting du kan lave mens du høre lydbog:
Når du skal fra A til B, altså hør lydbog i din transport tid, det kan være alt ligefrem hvis du selv kører bil, kører i bus eller tog, går eller cykler. Her ligger en del af min lydbog tid, særligt når jeg går for det er svært at læse og gå samtidig. Jeg læser ofte i toget fordi jeg ikke bliver køresyg, det gør jeg til gengæld i bus og bil (som passager).
Når du gør rent eller andet husligt. Hvilket for mig gør det hele lidt sjovere og generelt nemmere at holde ud.
Mens du laver noget kreativt. Det fungerer helt fantastisk for mig at høre lydbog samtidig med at jeg er kreativ. De to ting spiller fuldstændig sammen og det er enormt hyggeligt. Det er det bedste jeg ved. To fantastiske ting samtidig!
Mens du gør dig klar om morgnen. Eller inden du går i seng, måske lige inden du sover hvis du har særligt brug for at koble fra dagens begivenheder. (Men ja selvfølgelig hvis du hører et mord mysterium, så kan det måske godt være lidt svær at sove).
Når du står i kø - ja der kan være lang kø i bilka eller til nogle offentlige kvinde toiletter. Ved at høre lydbog, er det ikke længere så meget spild af tid.
Når du spiser - ja altså når du spiser alene, don't be rude!
Mens du motionerer f.eks. løber eller svømmer
Når du maler i din malebog, for at stresse af, så er det ekstra godt med en lydbog i ørene, har jeg hørt. Og i øvrigt også selv prøvet op til flere gange.
Mens du arbejder (alt efter hvilket type arbejde du har og om det er velanset).
Eller bare hvis du trænger til at lukke verdenen ude for en stund. Det er en god undskyldning for ikke at kunne høre efter.
Ingen kommentarer
Send en kommentar