Adorias diamant
Forfatter: Richelle Mead
Serie: The Glittering Court #1
Originalsprog: Engelsk, The Glittering Court
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA
Udgiver: Alvilda
Tak til forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige. Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med.
Jeg var vild med Richelle Meads 'Vampire academy' serie, så jeg var ret spændt på at læse noget nyere fra hendes hånd. 'Adorias diamant' er hendes sidste nye serie - eller ja, jeg må hellere slå fast med det samme, at selvom denne bog er en del af en serie, så kan den faktisk læses som en standalone, da Adelaides historie slutter når bogen slutter.
Det var udmærket læsning. Jeg følte mig godt underholdt, mest af alt på grund af Richelle Meads skrivestil. Hun er rigtig god til at skrive kærlighedshistorier der vokser lige så stille og rolig, for derefter at eksplodere, men kærlighedshistorien i 'Adorias diamant' var mest af alt kedelig.
Bogen er egentlig en fantasy, men der er ikke så mange fantasy elementer i den første bog her, andet end at den foregår i en anden slags verden end den vi kender. Men jeg tror at de næste par bøger i serien måske vil vise mere på det område. Der sker i hvert fald nogle mystiske ting hist og pist som ikke bliver forklare i denne første bog.
Generelt vil bogen havde været en bedre læseoplevelse for mig hvis jeg havde læst den for 15 år siden. I dag er jeg kørt ret surt i fantasyverdener med middelklassens kvinderoller. Jeg har ikke rigtig den samme fornøjelse af bare at læse en historie om smukke kjoler. Og jeg får lidt ticks af at læse om kvinder der skal gøres gifteklar, uden at de altså synes at det er et problem. Altså piger/kvinder med lidt mere mellem ørene ville have klædt den her historie.
Men det er lidt en balance gang, for selvfølgelig skal der være plads til historier om smukke kjoler, det må gerne bare gøres på en mere moderne måde. Jeg håber i hvert fald at det er der YA målgruppen er på vej hen. Det føler jeg den er. Hvilket gør den her bog lidt udateret på det punkt.
Da den unge grevinde Adelaide af Rothford bliver tvunget til at forlove sig med en frastødende slægtning, stikker hun af for at begynde et nyt liv i det fjerne land Adoria. Hun slutter sig til Det Glitrende Hof under dække af at være en jævn tjenestepige. Det Glitrende Hof er en skole, hvor fattige piger bliver forvandlede til overklassefrøkener, som Adorias rige og mægtige mænd kan gifte sig med.
Jeg var vild med Richelle Meads 'Vampire academy' serie, så jeg var ret spændt på at læse noget nyere fra hendes hånd. 'Adorias diamant' er hendes sidste nye serie - eller ja, jeg må hellere slå fast med det samme, at selvom denne bog er en del af en serie, så kan den faktisk læses som en standalone, da Adelaides historie slutter når bogen slutter.
Det var udmærket læsning. Jeg følte mig godt underholdt, mest af alt på grund af Richelle Meads skrivestil. Hun er rigtig god til at skrive kærlighedshistorier der vokser lige så stille og rolig, for derefter at eksplodere, men kærlighedshistorien i 'Adorias diamant' var mest af alt kedelig.
Bogen er egentlig en fantasy, men der er ikke så mange fantasy elementer i den første bog her, andet end at den foregår i en anden slags verden end den vi kender. Men jeg tror at de næste par bøger i serien måske vil vise mere på det område. Der sker i hvert fald nogle mystiske ting hist og pist som ikke bliver forklare i denne første bog.
Generelt vil bogen havde været en bedre læseoplevelse for mig hvis jeg havde læst den for 15 år siden. I dag er jeg kørt ret surt i fantasyverdener med middelklassens kvinderoller. Jeg har ikke rigtig den samme fornøjelse af bare at læse en historie om smukke kjoler. Og jeg får lidt ticks af at læse om kvinder der skal gøres gifteklar, uden at de altså synes at det er et problem. Altså piger/kvinder med lidt mere mellem ørene ville have klædt den her historie.
Men det er lidt en balance gang, for selvfølgelig skal der være plads til historier om smukke kjoler, det må gerne bare gøres på en mere moderne måde. Jeg håber i hvert fald at det er der YA målgruppen er på vej hen. Det føler jeg den er. Hvilket gør den her bog lidt udateret på det punkt.
Ingen kommentarer
Send en kommentar