The Cuckoo's Calling
Forfatter: Robert Galbraith aka J.K. Rowling
Serie: Cormoran Strike #1
Målgruppe: Voksne
Genre: Krimi
Bogen findes på dansk under titlen 'Gøgens Kalden' - udgivet hos Gyldendal
Then John Bristow walks through his door with an amazing story: His sister, the legendary supermodel Lula Landry, known to her friends as the Cuckoo, famously fell to her death a few months earlier. The police ruled it a suicide, but John refuses to believe that. The case plunges Strike into the world of multimillionaire beauties, rock-star boyfriends, and desperate designers, and it introduces him to every variety of pleasure, enticement, seduction, and delusion known to man.
You may think you know detectives, but you've never met one quite like Strike. You may think you know about the wealthy and famous, but you've never seen them under an investigation like this.
Jeg har skullet tage tilløb til The Cuckoo's Calling rigtig længe. For J.K. Rowling er en af mine absolutte yndlingsforfattere og kun gør det fænomenalt godt med alt det hun skriver. Men jeg var i tvivl om den her, fordi jeg ikke altid kan finde mig selv i krimi-genren. Jeg er ikke til de der helt moderne nogen der forsøger at efterligne Tv-serien Dexter i hvor meget blod der skal være i handlingen. Jeg bryder mig heller ikke om de der bliver lidt for psykologiske thriller agtige. Dem der gør en lidt bange for at læse bogen. En form for mørk og intens brownie. Nogen elsker det, men det er ikke det jeg leder efter i en god bog. Men jeg kunne heller ikke lade tanken om at læse bogen ligge. Tænk hvis nu jeg tog fejl.
Det gjorde jeg. Som du måske har spottet på mine seks stjerner. Jeg knus-elsker den her bog. Det her er den rette type krimi for mig. Den der går mere op i mysteriet og mennesker, end at skræmme læserne til hudløshed. Den er noget så hyggelig britisk og den minder mig mest af alt om Sherlock Holms bøgerne (ikke fordi Strike ligner ham - slet ikke, Holms er helt unik) - men mere fordi den her bog minder mig om den gode klassiske måde at skrive krimier på. Den måde jeg elsker. Jeg vil vildt gerne i gang med Sherlock Holms igen, men jeg er opsat på at læse de to næste bøger i Cormoran Strike serien først. Mest fordi at lige om hjørnet kommer der en tv-serie og den dækker alle tre bøger, og jeg vil helst ikke spoilers på forhånd når jeg skal se tv-serien. For den glæder jeg mig vildt til at se. Men også fordi serien nu virkelig bare kalder på mig, på den der fantastiske måde. Totally compelling. Fængslende. Ikke i samme grad som Harry Potter bøgerne gjorde (men det er der aldrig nogen bøger der helt har formået siden, altså samme intensiv kalden på, at blive læst)
Jeg kan godt forstå mange finder bogen langtrukken, men jeg ved ikke hvorfor, men jeg hyggede mig helt vildt og kedede mig ikke på noget tidspunkt. Jeg kan også godt forstå hvorfor nogen finder bogen forudsigelig, og jeg ville have troet at jeg selv nemt ville have regnet den ud selv, men jeg tænkte ikke så meget over det under læsningen (som jeg plejer at gøre) jeg lod mig bare rive med.
Jeg er helt enig. Jeg har også undgået dem et stykke tid, men læste (lyttede) dem for en måneds tid siden, og var helt solgt.
SvarSletDe var så hyggelige, og som du siger fokuserer de på det menneskelige i stedet for forbrydelsen, så man er helt fanget, også selv om den måske godt kunne virke lidt langtrukken. Jeg var dog - lige som dig - alt for godt underholdt til at tænke over det. Der var dog lidt i den sidste bog, men jeg venter og ser om du opfatter det på samme måde. :-)
Jeg kunne heller ikke tage mig sammen til at læse dem i en lang periode, men nu er jeg glad for - ligesom dig - at jeg er kommet i gang.
SletJeg er faktisk i gang med at læse den sidste bog i serien (i hvert fald sidste, indtil videre) lige nu og jeg kan godt se hvad du mener. Den er ikke helt som de to andre. Den finder jeg væsentlig mere langtrukken.