tirsdag den 17. oktober 2017

Englenes korridor






Englenes korridor

Forfatter: Tine Bruun
Enkeltstående bog
Genre: Overnaturlig realisme
Målgruppe: Tweens og opefter
Udgiver: Turbine


Døden fylder en stor del af Anna liv. Hendes far ejer en bedemandsforretning, men det er ikke kun de sørgende, der kommer i Annas hjem for at søge trøst og hjælp. Også de døde selv kommer til Anna og beder om hjælp til at gøre de ting, de ikke selv nåede, mens de var i live. Anna har efterhånden vænnet sig til det, men der er én ting, der piner hende. Når nu alle mulige afdøde, som hun ikke har haft noget forhold til, opsøger hende, hvorfor har hun så aldrig mødt den afdøde person, som hun længes efter mere end nogen anden?




'Englenes korridor' overraskede mig enormt positivt. Jeg bliver altid overrasket over når korte bøger kan det samme som længere bøger - være spændende, interessant og i det her tilfælde også fyldt med hjerteskærende scener. Der var specielt én scene, hvor mit hjerte gik i tusinde stykker.

Historien er skrevet godt og vil egne sig godt til højtlæsning med sine større børn - både fordi at man som voksen kan få meget ud af bogen selv, men også fordi den kunne være god at snakke sorg ud fra. Derfor vil den samtidig også egne sig rigtig godt som skolebog, især fordi jeg tror mange vil finde den yderst underholdende og samtidig arbejder den med store temaer som liv og død. Sorg. Familieliv og venskab. Og mere konkrete ting som: Hvad man skal gøre hvis der pludselig opstår en ulykke.

Jeg glæder mig rigtig til meget mere fra forfatter Tine Bruuns hånd, for jeg tror hun kunne skrive noget godt og samtidig spændende YA.







SHARE:

4 kommentarer

  1. Hvor lyder den dejlig �� havde en lille plan om at hygge mig med den her i ferien �� nu ved jeg da at det er den første bog der skal dykkes ned i ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt! Jeg glæder mig til at se hvad du synes! :0)

      Slet
  2. Tak for endnu en god anbefaling. Og sikke en smuk kat! Mvh Ghita

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt. Glad for jeg kan sprede lidt læseglæde.
      Og tak, ja, jeg synes også han er helt fantastisk smuk og så har han den blødeste pels. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig