onsdag den 18. oktober 2017
En velbevaret hemmelighed
En velbevaret hemmelighed
Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: Clifton-krøniken #3
Originalsprog: Engelsk, Best Kept Secret
Genre: Historisk fiktion, slægtshistorie
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof
Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret
London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line.
Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig.
Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne.
Nogen kalder Jeffrey Archers førsteklasses håndværk (som der står på bog-omslaget), andre kalder hans historier for klicheér. Jeg er helt sikkert enig med den første, og det med klicheérne - ja, historisk set så er der bare nogle type historier og hændelser der gør at man som læser sidder mere klistret til en bog end andre. Hvilket i min bog ikke gør dem til klicheér, men nærmere spændende læsning. Det vil jo være det samme som at sige at en ny krimi ikke er værd at læse, fordi man har læst den før.
Jeg er helt vild med den her serie. Den er super underholdende og vildt spændende. Jeg elsker Jeffrey Archers måde at fortælle historien på - også selvom vi hopper mellem flere personer jævnligt og jeg ofte ønsker at vende tilbage til nogle af de forgående. Men det er vidst ret uundgåelig når en forfatter har så mange skønne hovedpersoner. Flowmæssigt holder det i hvert fald.
Jeg er imponeret over at Jeffrey Archer formår at holde historien på så højt et niveau stadigvæk. Og med brutale clifhangers, der bare virkelig får en til at gå ind og klikke den næste bog hjem fra boghandlen. Dermed sagt så føltes 'En velbevaret hemmelighed' ikke helt så meget som en hel bog som de to forgående. Det føltes mere som en forlængelse af den forgående, eller måske er det starten på den næste bog.
Men ja, helt perfekt læsning, hvis du elsker spænding, lidt slægtshistorie og historie generelt. Jeg er virkelig glad for at jeg er stødt på Jeffrey Archers forfatterskab for jeg sidder limet til hans bøger hver gang og jeg glæder mig enormt meget til den næste.
Bonus info: Jeffrey Archer kommer i øvrigt på bogforum!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Ingen kommentarer
Send en kommentar