Harry Potter og hemmelighedernes kammer

´

Harry Potter og hemmelighedernes kammer

Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter #2
Originalsprog: Engelsk, Harry Potter and the Chamber of Secrets
Genre: Fantasy
Målgruppe: Alle
Udgiver: Gyldendal


Det er endelig tid til, at Harry atter skal tilbage til Hogwarts, og han glæder sig. Men da skoleåret begynder, viser det sig hurtigt, at det bliver et mere dramatisk år end forventet. Hvem angriber skolen, og kan Harry, Hermione og Ron mon gøre noget for at hjælpe?


Ligesom min anmeldelse af Harry Potter og de vises sten, så anmelder jeg primært min genlæsnings oplevelser af Harry Potter og hemmelighedernes kammer, samt denne udgave med Jim Kays smukke illustrationer.

Jeg må sige at jeg er evigt imponeret over hvordan J.K. Rowling har formået at strikke det hele sammen, bruge og genbruge hints og personer. Alt synes at spille sammen, så det rammer en hel perfekt melodi. Som med 'de vises sten', var jeg fuldstændig optaget af genlæsningen. Jeg elsker at være sammen med personerne igen og i den vidunderlige verden.

Der er ingen tvivl om at jeg vil blive ved med at genlæse den her serie så længe jeg lever. Og hvis jeg skulle blive fanget for evigt i en bogverden, så vil den her slet ikke være dårlig at leve i. Jeg elsker at magien ved læsningen stadig er der, og jeg kan slet ikke få nok. Jeg vil gerne have mere! Så jeg er lykkelig for at J.K. Rowling skriver videre på den magiske verden i Fantastic Beasts.

Jim Kay gør det selvfølgelig igen. Han skaber magi med fingrende. Hans illustrationer er sjove, skæve, smukke og on point. Jeg nød især denne gang at sidde og finde små detaljer i hans illustrationer. Hvis du har fulgt mig på Instagram stories, så har jeg der vist nogle af dem jeg er stødt på. Blandt andet en hilsen til Patrick Ness' Monster (som Jim Kay også har skænket sit talent) og en direkte fortsættelse af Diagonalstrædet fra bind 1 til bind 2. Edderkopperne der løber hen over siden flere steder, var også en god detalje. Det nederste billede i denne blogpost viser et portræt af Lockhart og også her kan vi udlede nogle ting. F.eks. så sidder han med et spejl, hvilket nok er meget naturligt for Lockhart, men mon ikke også det skal symbolisere narcissist. Det er uden tvivl også helt bevidst at han sidder med en påfuglefjer frem for en hvilken som helst anden fjerpen.

Jeg elsker hans fortolkning af universet og jeg synes virkelig kun han udvidder det. Jeg glæder mig enormt meget til at se hvad han har fundet på i de næste bøger.