torsdag den 5. oktober 2017

Førstelivet







Førstelivet

Forfatter: Gena Showalter
Serie: Everlife #1
Originalsprog: Engelsk, First Life
Genre: Dystopi
Målgruppe: YA
Udgiver: HarperCollinsNordic


Tak til HarperCollinsNordic for anmeldereksemplaret


ET VALG• TO RIGER• KUN EN CHANCE Tenley er en helt normal syttenårig pige. Hun har tilbragt de sidste 13 måneder af sit liv låst inde, fordi hun afslog at lade sine forældre vælge, hvor hun skal bo – efter hendes død. Nu er hun på flugt og befinder sig i midten af et tovtrækkeri mellem de to riger Troika og Myriad, der styrer livet efter døden. Begge vil gøre alt for at vinde hendes sjæl. Men hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis riget hun ender i ikke er hjemsted for drengen, hun elsker? Hun har kun én chance – og hun skal bare holde sig i live længe nok til, at hun selv kan træffe valget.


'Førstelivet' var spændende, indlevende og faktisk en af de bedre dystopiske bøger jeg har læst længe. Jeg troede faktisk at jeg var kørt død i dystopier, men 'Førstelivet' (og Juvelen - og for slet ikke at tale om Tjenerindens fortælling af Atwood) kom med et frisk pust, så måske skal jeg ikke lægge dystopi genren på hylden endnu. For den genre kan utrolig meget.

Det der gør forskellen for mig er nok at der ligger mere bag historien end bare masser af action. Det er der også, men der er også andre ting. I 'Førstelivet' er der blandt andet karakter-udvikling og kærlighed.

Jeg var ret grebet af bogen i den første halvdel, men så gik det også lidt ned af bakke. Desværre. Jeg fandt den sidste halvdel ret langtrukket og Teenlys valg synes jeg bestemt heller ikke kom som et chok. Jeg ville have fortrukket at der havde været mindre fokus på valget og mere på andre ting. Det bliver lidt ensformigt for mig at hovedpersonen Teenly har svært ved at finde ud af hvilket efterliv hun skal vælge. Især fordi jeg som læser følte at hun havde taget beslutningen helt fra starten. Men på trods af bogens sidste halvdel så var det alt i alt en god bog, der efterlader læseren med lysten til at læse mere.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig