tirsdag den 3. oktober 2017

Farvel september, goddag oktober


 






Ting der skete i september

Saxo anbefalede min blog på deres nye inspirations site. Det er altid så fedt at få lidt anderkendelse eller skulderklap, for der er virkelig mange negative holdninger ude i verdenen omkring blogs, og det synes jeg bare er pisseærgerligt. Dertil så kan det også være en smule ensomt at blogge, da det jo bare er mig der gør det og altså har jeg ingen at sparer med som sådan, eller sige hvornår jeg gør noget godt eller dårligt. Så er det fedt når den største danske online boghandel giver én et skulderklap!

Det skete faktisk to gange i september, det der skulderklap. Det største er nemlig at jeg blev en af de 16 nomineret til DBBA - Danish book blog award for 2. gang i træk. DBBA bliver holdt hos fantastiske Plusbog, og du kan stadig nå at stemme på mig lige her

Det har været en sand fornøjelse at deltage i septemberbøger som Ringsted bibliotek afholdt og jeg glæder mig allerede til næste år. Det er så skønt at der er så mange der deltager.

Jeg har også været i skrivehi i Skagen sammen med bedste veninden og det var bare virkelig fantastisk og produktivt og jeg er virkelig glad for den start jeg fik skrevet på min bog. Det er virkelig godt at komme lidt væk fra alting og bare fokusere på ens bog. Det kan virkelig anbefales, men det tror jeg at jeg vil skrive et helt indlæg om her inden ikke så længe.

Outlander er tilbage på skærmen! Og jeg elsker det!

Sidst men ikke mindst blev jeg inviteret med til en af de største bogmesser i Europa. Shit, jeg glæder mig til marts næste år allerede.








Ting jeg gerne vil / skal i oktober

I biografen og se Thor Ragnarok. Jeg har hørt et eller andet sted af cirka 80% af den film er skabt ved improvisering. Hvilket enten kan betyde at den færdige film er rigtig god eller virkelig dårlig. Nu må vi se hvad det bliver.

Udgive flere indlæg om måneden end jeg plejer - ligesom jeg gjorde i september og det gik rigtig fint. Jeg har så mange ting som der har lagt så længe og som jeg gerne vil dele med jer, så det er en plan at fortsætte med det i november.

Juble over og granske bogforumkataloget når det bliver offentliggjort.

Fortælle jer alle om de fantastiske bøger jeg har været med til at få skubbet ud på det danske marked. Jeg er helt oppe og kører over dem. Juvelen har jeg allerede fortalt jer om igår, next up, Ravnedrengene og Caraval. <3

Besøge Herluftholm fantasy bogmesse og møde søde forfattere og skønne forlag. Jeg glæder mig allerede.

Holde efterårsferie og forhåbentlig lader mand og bebs mig bruge lidt af den til at skrive, skrive og skrive.

Se et afsnit af det nye dynasty på netflix når det kommer her den 12. Shit, jeg tror det er noget bras, men det var det første jo også. Men ja, det er en del af min tv-barndom, så det skal min nostalgiske side simpelthen lige se. Nok ikke mere end det første afsnit. Jeg tror det bliver så komisk.

Nyde efteråret. Nu var der ikke ret meget sommer at nyde, men jeg er sikker på at efteråret aldrig skuffer. Så det skal nydes med masser af æbler, svampe, bær. Chai teer, varme tæpper og duftelys.

Blive bedre til at svarer kommentarer. Igen. Jeg er så dårlig til det. Det er så svært at få svaret, når man er på farten, men det vil jeg gerne blive bedre til.

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig