søndag den 3. november 2019

Farvel oktober 2019

Som noget nyt vil jeg prøve at samle mit status-indlæg med mine farvel og goddag-indlæg. Dog uden goddag delen - men den del har jeg så til gengæld skrevet et mere udførligt indlæg om her på min anden blog. Så der kommer den nok til at leve fremadrettet og det fordi det giver mest mening for mig, at dele alle mulige forskellige ting jeg ser frem til og ikke kun boglige ting.










Det fik jeg læst i oktober:

Legenden om Querqus Skjoldet (Næslandet, #1) af Eva Egeskjold
The Most Influential Women of Our Time af Chiara Pasqualetti Johnson
Kaldet fra Galathea (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane
Books That Changed History: From the Art of War to Anne Frank's Diary af Kathryn Hennessy
Harry Potter og Flammernes Pokal (Harry Potter, #4) -illustreret af J.K. Rowling
En julekalender af Margaret Lindhardt
Valhalla i Nye Hænder (Valhalla, #0.5) af Peter Madsen
Det knuste rige (The Royals, #5) af Erin Watt




Det skete i oktober:

- holdt jeg efterårsferie, med en ret så sygdomsramt familie - men de er nu de hyggeligste at være syg med

- der så jeg blandt andet live action filmen Aladdin og et par andre film som du kan læse min mening om her

- jeg udgav mine sidste to papbøger i denne omgang - dem er jeg nu særlig stolt af og yay! de fik også en rigtig god lektør

- fik jeg set Tarzan i teateret og det var fortryllende godt

- planlagde jeg et bogforum arrangement for Turbine og hvad jeg ellers skulle lave til bogforum. Jeg glæder mig

- blev Skrivepulten DBBA (Danish book blog award) nomineret og det blev jeg mega glad for

- gik jeg i gang med min julelæsning










Mine oktober anmeldelser:

Skovrå af Astrid B. Z. Madsen
Kunsten at skabe minder af Meik Wiking
Blodets sti #2 af Tobias Stenbæk Bro
WTF er det? af Maria Jarjis
Valdemarsro - aftensmad af Ann-Christine Hellerup Brandt
Back to the Future: Who is Marty McFly?! (Back to the Future #3) af Bob Gale
Back to the Future: Hard time (Back to the Future #4) af Bob Gale
Kaldet fra Galathea (Awen #1) af Nathali og Bettina Liane
Dungeons & Dragons: Frost Giant's Fury #3 af Jim Zub
Books That Changed History: From the Art of War to Anne Frank's Diary af Kathryn Hennessy
Harry Potter og Flammernes Pokal (Harry Potter, #4) -illustreret af J.K. Rowling
The Most Influential Women of Our Time af Chiara Pasqualetti Johnson





Andre læseindlæg:

Godnatlæsning i øjeblikket #2
Julelæsning 2019




Bookhaul video:

Mine nye bogkøb #5 - vlog

SHARE:

søndag den 6. oktober 2019

Farvel september, goddag oktober










I september …

… deltog jeg i septemberbøger på min instagram og det kom der især et sjovt Snuggy billede ud af.

… fik jeg en god lektørudtalelse på mine to nye papbøger! Yay! Det betyder at der er en chance for at bibliotekerne tager bøgerne til sig. Hvilket jo betyder flere læser til mine bøger. Yay!

… var jeg til det fantastiske Fantasyfestival og stod på stand for Turbine - læs alt om det på min anden blog lige her

… fandt jeg lidt overskud igen og fik endelig redigeret og uploaded videoerne jeg filmede før sommerferien. Du kan finde dem på min youtube kanal lige her

… nåede jeg en milepæl jeg slet slet ikke havde forventet at nå på nuværende tidspunkt. Jeg er nemlig kommet på bibliotekspenge-listen. Faktisk skulle jeg allerede have været med sammen med de andre i starten af året, men der var sket en fejl og mine to papbøger var røget over på en anden Karin Hald, der også er forfatter. Men det er jo C R A Z Y. Jeg havde slet slet ikke forventet lige at nå op over den nedre grænse pga. mine to papbøger. Wow!







I oktober …

… udgiver jeg i samarbejde med Turbine yderligere to papbøger! Yes. Nu har jeg udgivet seks papbøger i alt - eller fra på mandag har jeg. Yay! I kan se bøgerne på Turbines hjemmeside lige her

… skal jeg holde efterårsferie med min familie og jeg glæder mig så meget. Vi har ingen planer, hvilket betyder vi bare har ro til at nyde hinanden og lave lige hvad vi har lyst til.

… vil jeg planlægge min julelæsning - yes it's a thing. Julen kan for mit vedkommende ikke starte hurtigt nok!

… vil jeg filme flere videoer. Jeg har som sædvanligt købt alt for mange bøger, så nu er jeg håbløs bagefter med at vise dem frem igen.

… skal jeg i teateret med min mand og se musicallen Tarzan

… vil jeg se live action Aladdin og Løvernes konge i hjemmebioen

… vil jeg planlægge skønne ting til bogforum




SHARE:

tirsdag den 10. september 2019

Farvel august, goddag september

I august …

… fik jeg ikke læst så mange bøger og havde lidt en læsekrise, men det er åbenbart meget normalt for mig, at jeg i august hver år altid lige taber pusten et øjeblik. Måske er det bare eftervirkninger af sommerferien.

… været i og hjemvendt fra Disneyland - jeg elsker den forlystelsespark

… vendte jeg tilbage på arbejde efter ferien og fik endelig fortalt dem og senere resten af verden at jeg var gravid

… kom 'Kaldet fra Galathea' og 'Blodets sti' fra tryk - dem havde jeg designet forsider til og var ret spændt på det endelige resultat, men de var bare trykt så fine.

… fik jeg endelig set en række film - primært superhelte film og jeg har skrevet lidt om dem her









I september …

… glæder jeg mig til at finde mine efterårsteer og tykke trøjer frem

… udkommer mine to næste papbøger (eller det gjorde de i går)

… fik jeg endelig uploaded en ny video efter 4 måneders stilhed på den front

… deltager jeg i #septemberbøger på instagram og følger flittigt med hos andre der gør det samme

… er jeg begyndt at følge med i den virkelig fede dokumentar om at skrive bøger som Nanna Foss og Boris Hansen har startet. Det hedder 60 uger til udgivelse og I kan se det første afsnit på deres youtube kanal lige her - og det er en klar anbefaling, for det er virkelig fantastisk at følge med.

… skal jeg til fantasyfestival i Esbjerg med forlaget Turbine - og jeg glæder mig helt vildt! Ses vi?


SHARE:

fredag den 9. august 2019

Farvel juli, goddag august 2019



Skete i juli:

Holdte jeg en del af min sommerferie med de skønneste mennesker, blandt andet i Skagen

Anbefalte jeg de bedste sommerbøger

Fejrede jeg mine forældres guldbryllup

Skrev jeg 10 vilkårlige ting om mig selv på min anden blog

I juli startede jeg desuden en lille ny blogindlægsserie om vores godnatlæsning herhjemme op






Det glæder jeg mig til i august:

Ja, pågrund af ferien så kommer det her indlæg lidt senere end sædvanlig og derfor er nogle af tingene her på listen allerede sket:

Holder vi træbryllupsdag

Skal vi til Disneyland!! Jeg glæder mig sådan til at vise sønnike Disneygalskaben.

Skal vi til bryllup og fejre to unge smukke menneskers kærlighed

Skal jeg læse mere fra min sommerlæseliste - og forhåbentlig mere end jeg har gjort indtil videre.

Skal jeg tilbage på arbejdet efter mine tre ugers sommerferie og selvom det har været en helt fantastisk ferie - og ikke mindst tiltrængt, så bliver det også rart at komme i gang igen.



SHARE:

lørdag den 6. juli 2019

Farvel juni, goddag juli 2019






Skete i juni:

Åh, jeg føler næsten ikke, at der er sket noget i juni, jeg kan faktisk slet ikke forstå at juni allerede er gået. Jeg har arbejdet en del - forsøgt at holde arbejdet i bund, så jeg er klar til ferie i juli.

Men bloggen havde dog 8 års jubilæum.

Jeg modtog en owlcrate box som var fin, men jeg afbestilte fremtidige abonnementer, for jeg tror hurtigt jeg kan få samlet alt for meget ligegyldig bras på den her måde.

Jeg blev desværre syg og missede både sommerfesten med Turbine og Litteraturxchange i Aarhus. Så det var ret sølle.

Det eneste højdepunkt var måske at se Maroon 5 live i Aalborg - og dog, for det var faktisk lidt skuffende.

Okay, nu virker min juni godt nok trist, men jeg har haft en fest med arbejdet med skønne projekter og jeg har læst en masse skønne, skønne bøger. Og så har vi haft nogle virkelig skønne varme sommerdage her i slutningen af juni!







Det skal jeg / vil jeg i juli:

Jeg har faktisk lavet en sommerliste på min anden blog, med skønne sommerting, så måske er det derfor at denne liste føles så kort. Men måske er det i virkeligheden også, det at det er rart ikke at have alt for mange planer i juli. Men her er et par stykker:

- sende bøger ud til heldige giveaway vindere.

- gå på sommerferie! og sommerferielæse 

- skrive, skrive og skrive

- ta' et online skrivekursus for at kickstarte det som jeg håber bliver en skrivefyldt juli.





SHARE:

torsdag den 6. juni 2019

Farvel maj, goddag juni 2019

Jeg har for længst opgivet at følge med i det her år, men af den årsag, så er det faktisk meget rart at lave de her lister og den på min anden blog, for så kan jeg alligevel godt se at tiden nu nok er gået med et eller andet.


Det her skete i maj:

Politiken interviewede mig i forbindelse med 'Ugens omslag', som var Roser og violer af Gry Kappel Jensen, det kom både i avisen og online - og det kan ses her hvis man har adgang. Det er noget med at man har gratis adgang her i valgperioden, hvis man melder sig til.

Jeg fik endelig hængt min nye super fine lysekrone op i hjemmebiblioteket

Jeg var til Roser og violer arrangement med Turbine, hvor Gry Kappel Jensen fortalte om sin bog og jeg hyggede mig med en række andre bogbloggere. Men det kan du læse mere om her

Så jeg sidste afsnit af Game of Thrones og jeg er en af dem der efterlades skuffet

Fik min Owlcrate box og den var så god at jeg muligvis bestilte juni boksen også

Modtog jeg den samme bog, Finale af Stephanie Garber, tre gang - yes, jeg havde forudbestilt den tre gang, og de er alle tre liiige lidt forskellige fra hinanden og den lange forklaring på det kan du finde på min instagram profil her

Købte jeg et nyt Harry Potter brætspil - Harry Potter Miniatures Adventure Games.



 





Hvad jeg gerne vil / skal i juni:

Jeg skal til sommerfest med arbejdet

Jeg starter på min sommerlæseplan

Håbe at min stemme er gået lidt mere i orden, så jeg kan begynde at filme en masse vlogs

Jeg skal se Big Little Lies sæson 2 på HBO Nordic

Hvis jeg kommer i biografen er jeg interesseret i både at se The Bookshop og X-men: Dark Phoenix

Jeg holder 8 års jubilæum for Skrivepulten og afholder i den forbindelse også en stor giveaway

Jeg er blevet inviteret til LitteraturXchange i Aarhus og jeg håber at dykke ned i så meget som muligt, men satser især på at se Helle Helle, Mathilde Walter Clark og Siri Hustvedt. Og så ville jeg vildt gerne have været til afternoon tea med Brontë søstrene eller Jane Austen som tema, men begge dele er desværre allerede udsolgt. Det fede ved festivallen er også at der er fokus på mange forskellige landets litteratur, så det tænker jeg også jeg vil kigge lidt på. Hvis I er interesseret så kan I finde hele programmet her






SHARE:

tirsdag den 7. maj 2019

Farvel april, goddag maj

Det her år ... amen seriøst. Er jeg den eneste som føler at 2019 er fløjet afsted? Jeg synes ikke engang jeg løber for at følge med længere. Eller jeg løber ... men så tror jeg at jeg er ved at indhente marts og så er det pludselig maj. Det er sådan jeg har det ligenu.

Jeg har også en lille smule svært ved efterhånden at skille månederne ad, og hvis ikke det næsten var for Game of Thrones til at markere april, så ville jeg stadig tro at vi lige havde forladt marts.



Det skete i april:

Jeg fik ingen bibliotekspenge, hvilket jeg absolut heller ikke havde forventet, men bare det at få det brev er lidt sjovt. :0)

Lavede jeg 12 forsider og flere store bøger på arbejdet - ikke noget at sige til at jeg har haft travlt.

Så jeg Avengers Endgame - min anmeldelse for de interesserede kan læses på min www.karinhald.dk blog.

Så jeg Game of Thrones og det er E P I C ! men også snart slut, desværre ... OMG hvad vi nu se!?

Holdte fødselsdag for ham den 3-årige.







Det skal / vil jeg gerne i maj:

Jeg skal til Event med Gry Kappel Jensen og Roser & violer - en helt igennem fantastisk bog som jeg har været så heldig at være en del af processen af blandt andet med forsiden. Jeg har modtaget så mange søde beskeder og rosende ord om den forside fra mange af jer fra instagram. Mange tusind tak for det! <3

Jeg har bestilt Owlcrates Caraval bogkasse, og den skulle jeg modtage her i maj. Jeg er vild med Caraval serien og jeg kan næsten ikke vente med at læse hendes nye bog 'Finale'.

Jeg vil vildt gerne se Aladdin i biografen. Det var virkelig en film som jeg elskede som barn.

Stille mig tæt på en rapsmark og bare dufte dufte dufte til den søde rapsblomstduft.

Finde en ny lækker sommerte og drikke en masse iskaffe.

Begynde at grille og læse mere i haven.

Forsøge at finde flere tidspunkter til at stoppe op og slappe af og huske hvilken måned jeg befinder mig i og om jeg løber efter hvor jeg egentlig gerne vil hen.


SHARE:

søndag den 7. april 2019

Farvel marts, goddag april


Marts har indtil videre været den måned der fløj hurtigst forbi og det sagde jeg ellers også om februar, men jeg ved ikke hvor tiden bliver af. Men min kalender for marts har også været ret overtegnet, blandt andet har der været ikke mindre end 6 tandlægebesøg. De fire af dem mine. Ja, det lyder ret trist men jeg har heldigvis også lavet en masse gode ting i marts.





Det skete i marts:


Jeg fandt mine papbøger i vores lille lokale boghandel!!

Været på inspirationssemiar med kollega - hvor vi bl.a. nørdede papir, og ja, det lyder kedeligt, men papir er faktisk ret spændende!

Læste på et par tystys projekter - som var VIRKELIG fantastiske!

Sendte jeg en virkelig fed bog til tryk, Roser & violer af Gry Kappel Jensen, som jeg både nervepirrede og spændt glæder mig til at se komme fra tryk. Især for at se hvordan forsiden bliver. ÅH, jeg håber det bliver godt!

Jeg fik hevet mit kamera alt for lidt frem i marts måned - som i seriøst, alt for lidt. Det må jeg gøre bedre i april.












Det ser jeg frem til i april


GAME OF THRONES!! Enough said.

At se Avengers - Endgame i biografen - og så skal vi også lige gense den første inden.

Påskeferie = mere læsning og skrivning!

At arbejde på et par fede bogforsider - egentlig laver jeg flere bogforsider i april end det, men der er bare særligt to styk jeg virkelig ser frem til.

Læse mere end i marts (og tage flere billeder)

Måske sidde udenfor og læse? Forhåbentlig bliver vejret til det.

Holde en lille giveaway - jeg tænker det er ved at være lidt tid siden jeg lavede en sidst.
SHARE:

mandag den 4. marts 2019

Farvel februar, goddag marts

Jeg kæmpede lidt med min læsning i februar. Jeg er normalt rigtig god til at læse flere bøger af gangen, det er ikke noget der genere mig faktisk tværtimod. For der er altid noget jeg læser som jeg har mere lyst til at læse end andet - på forskellige tidspunkter. Men denne måned havde jeg lyst til at læse det hele på en gang. Jeg havde og har stadig, gang i rigtig mange bøger, som jeg ikke vil ligge fra mig. Når jeg samler en bog op, så savner jeg de andre. Hvis jeg ligger den fra mig, så savner jeg også den. Yes, bookworm problems I know.

Februar synes at være fløjet afsted og vi er nu officiel i forår og det har vi allerede kunnet mærke. Jeg har sågar haft holdt frokoster udenfor uden overtøj to af dagene på arbejdet i sidste uge.



Det skete i februar:


Jeg læste et seriøst godt tystys manus, som stadig sidder i mig her næsten en måned efter.

Jeg var i teateret og se Leonora Christina musicalen og det gav mig lyst til at forsøge mig med Jammers minde

Byggetanker har fyldt en del i februar og arbejdet, så de to ting har taget en del af min læsetid.









Det vil jeg gerne i marts:

Jeg vil vildt gerne se den nye live-action Dumbo i biografen

Nyde det blomstrende forår

Tage på inspirationsseminar med bedste kollega

Kigge på min litterære bucketliste som vidst trænger til en opdatering

Filme nogle flere vlogs - det er alt for langt tid siden

Sende nye projekt afsted til tryk

Og så læser jeg allerede nu på to tystys manuscripter

Jeg forudser også at marts bliver en travl arbejdsmåned, det plejer den oftest at gøre, fordi der lige er en boglig højsæson før sommerferien.

Og sidst men ikke mindst så vil jeg gerne, skrive, skrive, skrive og skrive



SHARE:

mandag den 4. februar 2019

Farvel januar, goddag februar



Er januar ikke bare forsvundet ud af det blå? Jeg synes det hele går alt for stærkt ligenu. På den ene side betyder det at foråret snart kommer, men samtidig betyder det også at sneen snart forsvinder og at tiden går så hurtigt at jeg ikke føler at jeg når noget.

Men her er lidt om hvad der alligevel skete i januar og hvad jeg ser frem til i februar:





Det skete i januar:

Instagram profilen 1000 bøger anbefalede min bog 'Tæl med biler' <3

Fejrede jeg 1000 følgere på Skrivepultens instagram profil.

Fejrede jeg min fødselsdag

Købte jeg alt for mange bøger ... måske en effekt af at jeg ikke fik bøger i hverken julegave eller fødselsdagsgave.

Designede jeg en forside som jeg selv er fuldstændig skudt i og skal indramme en virkelig god bog! Bog og omslag mangler stadig at blive offentliggjort, men bogen udkommer her til foråret, så jeg er sikker på det snart skal offentliggøres.

Vi fik den bedste besked - at sønnike fik den bedste børnehaveplads - hvilket lige så ud til at være fuldstændig umulig.












I februar skal/vil jeg:

I teateret for at se Leonora Christina - jeg glæder mig helt vildt

Holder jeg en lille kærlighedsuge her på bloggen i forbindelse med valentines day - og så er kærlighedsgenren jo en af mine absolutte yndlings genre.

Se Carol på Netflix

Skal jeg gense Game of Thrones tv-serien

Hvis tid eller mulighed vil jeg gerne se Vilde Rolf 2 og Green Book i biografen.

Ved godt jeg har skrevet det her masser af gange før uden at det er blevet til noget - men you know, håbet er grønt - jeg vil gerne skrive mere fast i februar.





SHARE:

søndag den 6. januar 2019

Farvel december, goddag januar og et helt nyt år


Jeg håber I alle er kommet godt ind i det nye år og har haft en skøn jul og fået mange hårde firkantede pakker. Her er lidt om min december og hvad jeg ser frem til i januar:





I december …

… var jeg til julefrokost med forlaget

… fik jeg fuldført min 2018 læsestatus

… læste jeg 18 bøger!! Deriblandt en god stak julebøger

… holdte jeg juleferie - før det havde jeg mest af alt bare travlt på arbejdet.

… fik jeg ikke nogen bøger i julegave i år! What! Måske fordi jeg havde købt for mange inden.

… gik min Skrivepulten instagram profil ind i det nye år med 1000 følgere. Tak til alle jer der følger mig. <3

… kom jeg til at lave nye forudbestillinger på spændende 2019 udgivelser, ups.








I januar vil/skal jeg …

… holder jeg lige lidt ekstra lang juleferie inden jeg skal starte på arbejde igen til nye skønne bogprojekter. Glæder mig allerede til at starte på arbejde igen.

… holde fødselsdag, og afholde en fødselsdags giveaway

… begynde mine nye læseudfordringer, jeg tror jeg vil starte med Robin Hobb

… vil jeg også endelig gå i gang med Lethal White - den har jeg virkelig villet læse længe

… lave scrapbook færdig for 2018

… til et Scent for you arrangement ved Jo Malone

… starte ny sundere-Karin levestil, se eventuelt mine andre nytårsforsætter på min anden blog her

… begynde at skrive på min historie og færdiggør et par andre skriveprojekter jeg har lavet lidt på
SHARE:

mandag den 3. december 2018

Farvel november, goddag december

Jeg startede ret tidligt på jul i år og jeg har derfor allerede købt alle julegaver og december fødselsdagsgaverne. Jeg har også pyntet op og lavet julekalender både til min søn og min mand.

Det er faktisk ret skønt, allerede at have styr på det. For så slipper jeg for at julestresse og det jeg så når fra nu af er bare bonus. Men udover at have styr på den del så har jeg også allerede set en mængde julefilm og læst julebøger, ja grundlæggende er jeg bare i vaskeægte julehumør og det klædte min november måned rigtig meget. 



I november ...

... bloggede jeg næsten hver dag. Det var ret hyggeligt om end ved at blive en smule stressende der til sidst. Jeg ser frem til at vende tilbage til mit sædvanlige bloggen hver anden dag.

... læste jeg en masse skønne julebøger. Du kan læse lige her hvad jeg har læst indtil videre og hvad jeg kunne tænke mig at læse i december. Indtil videre har jeg været mest glad for Snesøsteren og Julen varer længe ...

... testlæste jeg for to virkelig dygtige forfattere. Det er faktisk også et eneste jeg kan sige om det, udover: glæd jer!

... blev jeg interviewet af DR som lavede en artikel om George R. R. Martins nye bog, Ild og blod. Den kan læses lige her

... så jeg Fantastiske skabninger 2 i biografen og du kan læse min anmeldelse af den lige her










I december vil/skal jeg ...


... jule, jule, jule om min familie

... læse flere skønne julebøger

... fuldføre mine boglige udfordringer for 2018 - det har jeg dog næsten allerede

... snacke på masser af julelækkerier når jeg læser. Jeg er særligt vild med at drikke kakao i juletid og spise de der snebolde.

... gerne se Nøddeknækkeren i biografen - den nye Disney udgave ser simpelthen så fortryllende ud.

... til julefrokoster og grundlæggende bare nyde at der er lejligheder til at pynte sig selv lidt



SHARE:

fredag den 2. november 2018

Farvel oktober, goddag november

Jeg forstår ikke rigtig hvor oktober blev af. Den forsvandt lidt i travlhed, lidt sygdom og bogglæde, for så at kulminere i årets helt store bogfest: Bogforum. Men meget mere om det senere.





I oktober var/har jeg …

… på bogforum og mødt en masse dejlige mennesker. Der kommer snart et par indlæg omkring det, men indtil da kan du læse lidt om mine oplevelser på bogforum her 

… I biografen og se Vildheks (inviteret af forlaget Alvilda) - og som jeg desværre ikke var helt oppe og ringe over

… Set 'Hvis bare det var mig' og 'Hidden Figures' - begge fantastiske film. Læs mere om hvad jeg mener om dem, på min anden blog, her

… holdte jeg efterårsferie (da alle andre var på arbejde), men den forsvandt desværre i at hele huset var syg på skift.

… læste jeg nogle virkelig fantastiske bøger - blandt dem elskede jeg højest Væddermændenes Nat og Fra Libanon til Lærkevej










I november vil/skal jeg:

Se fantastiske skabninger 2. Shit jeg glæder mig helt vildt!

Derudover skal jeg også se både House of Cards og Outlander. Jeg glæder mig absolut mest til at se Outlander. Jeg har også fået et godt øje til den nye Sabrina tv-serie - primært fordi den indeholder en af mine ynglings skuespillerinder. Nemlig Miranda Otto (yes, hende fra Lord of the Rings)

Læse masser af julebøger - jeg har allerede lavet en lang liste, og har faktisk allerede et par tilføjelser jeg gerne vil gøre.

Generelt gå i julemode. Jeg elsker julen!

Blogge lidt oftere - i samme stil som jeg gjorde det i oktober. Der er simpelthen så mange julebøger jeg gerne vil skrive om.

Ikke købe flere bøger til mig selv - overhovedet! Der skal jo være noget at ønske sig til jul.

Sætte de stærkeste teer (og alle juleteerne) længst frem i teskabet. Og ellers komme masser af kanel i kaffen.

Se om jeg ikke godt lige kunne få læst nogle flere bøger fra min efterårslæseliste. Jeg har kun fået læst tre bøger fra listen (tiden gik med masser af aktuel bogforumlæsning i stedet) Men lidt mere vil jeg læse - jeg har et særligt godt øje til Lethal White.



SHARE:

torsdag den 4. oktober 2018

Farvel september, goddag oktober

I starten af september blev jeg ved med at blande oktober og september sammen. Jeg tror det er fordi bogforum lander det tidligere i år. Men uanset hvad, så er september i hvert fald fløjet afsted.


















Hvad der skete i september:

Jeg blev nomineret til DBBA - for tredje gang i træk og jeg kunne ikke være mere glad

Jeg var på fantasyfestival i Esbjerg, hvor jeg stod på stand for Turbine - jeg har valgt at skrive om det på min anden blog, fremfor på denne, fordi jeg var på stand/arbejde hele weekenden og derfor slet ikke så noget. Men hvis du er interesseret i at læse lidt om min oplevelse alligevel, så kan du finde indlægget her

Jeg deltog i septemberbøger udfordringen på instagram

Jeg havde rigtig meget at se til på arbejdet og fik generelt ikke læst så meget i september af den årsag

Jeg granskede bogforum programmet fra ende til anden













Hvad jeg skal eller gerne vil i oktober:

Til BOGFORUM!! Med alt hvad der tilhøre af arrangementer, receptioner og middage. Jeg GLÆDER mig!

Blogge lidt mere op til bogforum end mit sædvanlige hver anden dag - der er jo SÅ meget at skrive og anmelde i øjeblikket.

Holde efterårsferie med mine familie og forhåbentlig også have tid til at læse lidt i hjemmebiblioteket frem for kun på farten.

Se tv-serien Discovery of Witches på HBO nordic - jeg var ikke så imponeret over bøgerne, men måske den gør sig bedre som tv-serie.

Drikke masser af chai-te og sidde i store striktrøje og læse.

Læse lidt mere fra min efterårslæseliste - indtil videre er det kun blevet til en bog, og det er alt for lidt. Især fordi der er mange på efterårslisten jeg brænder efter at komme i gang med.


SHARE:

tirsdag den 4. september 2018

Farvel august, goddag september

Sensommeren er gået over i efterår, og det betyder både arbejdstravlhed, BOGMESSER og masser af læsning til lyden af regn der falder, mens jeg drikker masser af Chai te. Men lad os først lige se hvad der skete i august.



I august …

… lavede jeg min sidste sommerlæsningsvlog - og jeg overvejer lidt på at lave en efterårsudgave … eller måske en juleudgave. Nu må vi se.

… blev Pernille Harder bogen nomineret til Orlaprisen under kategorien: flot at bladre i. Hurra! Jeg har nemlig layoutet den fra inderst til yderst.

… kunne man skrive til plusbog.dk og nominere sin yndlingsbogblogger, og virkelig bare tusind tak til jer der har skrevet og stemt på mig. Det betyder virkelig meget for mig. Tusind tak. <3 <3. Selv hvis jeg ikke bliver nomineret i år, så elsker jeg plusbog for at sætte fokus på bogbloggerne og derigennem anderkende mine andre virkelige dygtige med-bogbloggere.
… anmeldte jeg et fantastisk brætspil på min anden blog, men jeg tænkte, det måske også var relevant for mange af jer, for det er nemlig spillet, Harry Potter - Hogwarts Battle, og du kan finde indlægget lige her .

… skrev jeg også om de nyeste tv-serier jeg ser, på min anden blog. Den er i øvrigt også stedet hvor jeg snakker om film og tv-serier, og det gør jeg desværre ikke så meget længere her. Så hvis du holdte af at læse om det også, så kan du finde det sidste indlæg om det her Min anden blog er nemlig også på bloglovin så der kan du altid se hvornår der kommer nye tv og film indlæg.










I september skal jeg …

… til bogreception på 'Den glemte triumf' som jeg har designet, det kommer til at foregå på Kvindemuseet Aarhus.

… stå på Turbines stand til Fantasy festivallen i Esbjerg og i den forbindelse skal jeg også interviewe Synne Kristine Eriksen med hendes super seje 'De tre tyste' serie.

… sende de aller sidste bøger til tryk, som skal nå at udkomme før bogforum.

… deltage i #septemberbøger på instagram - det vil sige, at jeg kommer til at ligge billeder op hver dag på min profil. Du må meget gerne følge mig på insta i øvrigt og du kan finde mig lige her

… skal jeg forhåbentlig granske bogforum programmet (forhåbentlig, for det er ikke sikkert at det er klar før oktober, men det håber jeg virkelig det er, så man måske har en chance for at få læst op til nogle af de spændende arrangementer og forfattere der dukker op)


SHARE:

fredag den 3. august 2018

Farvel juli, goddag august

Juli bragte det bedste læsevejr og den bedste sommer. Juli gjorde mig mere solbrun end jeg nogensinde har været  - primært fordi jeg ikke kunne blive brun i en lang periode i mit liv - så egentlig siger det ikke så meget.













I juli …

 … holdte jeg ferie med nogle af mine abolutte yndlingsmennesker

… læste jeg fra min sommerlæseliste og vloggede omkring det

… generelt har jeg lagt mange flere videoer på min youtube kanal end jeg normalt gør og jeg nyder rent faktisk helt vildt meget at lave videoer. Og jeg elsker selv at se andres. Men rigtig mange af jer ser dem ikke, og en af grunden kan måske være fordi jeg ikke har været særlig god til at være konsekvent eller ligge andet op end bookhauls. Det vil jeg gerne give et forsøg, men hvis I alligevel ikke gider det efter forsøget, så kan det godt være jeg dropper videoerne. Men jeg håber rigtig meget, at I har eller får lyst til at se med i løbet af de næste par måneder hvor jeg giver det et skud.

… sendte jeg bøger afsted til glade vindere af min giveaway.

… klappede jeg begejstret i hænderne over det smukke vintage minis boxsæt

… begyndte jeg at opdatere min anden blog lidt mere normalt igen









I august vil jeg …


… holde det sidste sommerferie, forhåbentlig med lige så heldigt vejr som vi har haft indtil nu

… holde bryllupsdag

… vende tilbage til arbejdet igen, hvilket også betyder et helt nyt sted at sidde. Vi har nemlig flyttet lokale, så det er jeg spændt på om jeg husker når jeg går ind i bygningen, eller jeg automatisk går hen til min gamle plads. Det skulle ikke undre mig.

… fortsætte med sommerlæsning-vlogs og lave lidt andre. Måske en bookshelf tour?

… skrive endnu mere i resten af min ferie

… hvis mulighed for biograf, så skal jeg se The Darkest Minds, eventuelt Lykke Per. Man bør jo nok støtte op når det ser ud til de endelig laver en god dansk film. Ja, jeg er ikke så meget til nyere danske film.
SHARE:

fredag den 6. juli 2018

Farvel juni og goddag juli

Jeg fatter ikke at det er juli nu. Det går simpelthen over min forstand. Hvorfor skal det altid være sådan, at når man har lyst til at trykke på pauseknappen, så går tiden i stedet bare endnu hurtigere.




Hvad jeg lavede i juni: 

Maj, du mener maj ikke? Suk!

Arbejdet på fire store bogprojekter på arbejdet som jeg glæder mig til udkommer lige efter sommerferien. Jeg er altid så spændt på hvordan de ser ud når de er trykt. Især når det er de lidt større produktioner, som man har lagt masser af tid i.

Jeg havde lidt tekniske udfordringer med min giveaway, men nu kører den vidst derudaf. Beklager igen til alle jer der ikke har fået svar fra tidligere kommentarer eller ikke har kunnet komme igennem. Du kan i øvrigt stadig nå at deltage her

Ikke fået skrevet det mindste på min historie. (Host... broken host … record)

Fået set både Westworld og A Handmaids Tale færdige og jeg må tilstå at jeg faktisk er ret skuffet over begge series sæson 2.

Ikke set det mindste fodbold overhovedet.







I juli vil jeg: 


Begynd min kæmpe sommer tbr stak

Holde sommerferie med min familie, men det betyder ikke at bloggen går på sommerferie, huha nej, da, det vil jeg savne alt for meget hvis jeg ikke gjorde engang imellem, så det bliver på sædvanlig vis henover sommeren. 

Men i sommerferien med familien vil jeg rigtig gerne vi tager ud og laver nogle forskellige ting, og det ser jeg rigtig meget frem til. Den 2-årige søn har brug for aktivisering og det er sundt for mor og far at komme ud. 

Lade være med at købe bøger - men seriøst alle dem jeg bestilte i juni bør hold mig i fuldsving resten af året nærmest. Plus jeg har nogle forudbestillinger der alligevel dukker op i juli, så helt tørke bliver det næppe. 

Arbejde på et bogprojekt - ligegyldigt hvilket - bare det er mit eget denne gang

Drikke masser af iste og iskaffe og forhåbentlig side ude og læse en masse i skyggen.




SHARE:

mandag den 4. juni 2018

Farvel maj, goddag juni


Det har længe føltes som sommer, men vi er vel officielt først gået ind i sommermåneden for nogle dage siden. Åh, jeg håber bare sådan det fortsætter, for det er frygteligt skønt at læse udenfor med duften af sommer i næsten, og lyden af sommer i øret. Det er virkelig skønt. Derfor er jeg også i fuld gang med at kigge mig omkring efter sommerlæsning og regner med at dele min liste, samt anbefalinger med jer her i denne måned.











Hvad jeg lavede i maj:

Jeg begyndte at læse på Sarah J. Maas' bøger igen. Jeg brude være startet for længst, for jeg ved at jeg elsker at læse hendes bøger og jeg har altid opkøbt dem for hver gang hun har udgivet en ny. Men en blanding af høje forventninger og afventning af danske udgivelser har afholdt mig lidt. Sarah J. Maas er min favoritforfatter i maj, juni og jeg regner med at fortsætte med at læse hendes bøger resten af året indtil der ikke er flere.

Jeg blev skrub glad da jeg modtog Leonora Christinas to nye smukke genudgivelser som en totalt overraskelse og jeg er selvfølgelig allerede begyndt på dem.

Jeg stod med mit første design til en digtsamling i hånden - Nordic Noir.

Jeg blev også ret begejstret for resultatet af 'Den sidste zar' - for nogle gange når man laver et boghåndværk, så prøver man noget nyt man aldrig har prøvet før og beder til at det kommer til at fungere. Sådan var det med 'Den sidste zar', for jeg havde ingen ide om hvordan det strukturerede smudspapir ville fungere med guldfolie. Heldigvis så blev det bare virkelig godt! Pyha.

Jeg lavede en kæmpe ordre på bøger. Damn you saxo 20% off. Jeg kommer snart med et lille indlæg om hvad jeg blandt andet har forudbestilt.





 





Hvad jeg ser frem til i juni: 

At læsesnacke for vildt i jordbær, nektariner og ærter

At tage et smut i boghallen (for ja, jeg skal selvfølgelig lige et smut til KBH igen. Og ingen Kbh tur uden besøg i boghallen)

At tage hjem til en semi-kendis og arbejde på en bog. Jeg kan ikke sige så meget om det her endnu (fordi det er i forbindelse med mit arbejde som grafiker), men jeg forudser at det bliver super sjovt.

At tage til Turbine forlagets sommerfest

At (hvis muligt Læs: babysitter) så i biografen og se Oceans 8, Jurassic World 2: Fallen Kingdom og Deadpool 2. (Sandsynlighed for at se dem alle: none)

Følge med i Westworld og The Handmaids tale sæson 2 på HBO Nordic og begynde at se Sharp obejcts og Patrick Melrose - også på HBO Nordic.

Planlægge sommerlæsning og finde bøger med masser af sommerstemning, a la isspisning, strandbadning, varme sommeraftener med bål og eventyr - rejser. Og begynde at læse på den selvsamme kæmpe læsestak jeg får lavet.






SHARE:

lørdag den 5. maj 2018

Farvel april, goddag maj


Aril jeg aner ikke hvor du blev af eller hvad tiden gik med. Det føles pludselig som om jeg blev bagud med alting, kom i utakt med hverdagen, og jeg føler ikke helt at jeg har opnået noget, andet end et skøn Københavnertur og vennebesøg. Så har det ellers bare været hverdag på den kedelige måde. Men Forår! Nu er det er endelig blevet forår og det er skønt, for så kan man sidde udenfor og læse.









I april:

Måtte jeg desværre melde afbud til Celeste Ng bloggerevent, da jeg fik travlt på arbejdet og jeg skal bruge noget tid på at komme frem og tilbage mellem Jylland og København.

Var jeg et smut i København med min mand og der var jeg selvfølgelig også i boghallen

Fulgte jeg med i bogbloggernes læsemaraton, Deweys readathon og det var skide hyggeligt at se med på sidelinjen.

Kom jeg til bloggerbrunch ved Turbine forlaget med Peter Mogensens nye bog, I bjørnens klør - men alt om det event kommer snart op på bloggen.

Kom der nogle af mine fine nye bogprojekter fra tryk og jeg regner med at vise dem i min sædvanlige bookhaul fra april, forhåbentlig - ikke næste weekend, men næste weekend igen.

Fejrede jeg den bette, der nu er blevet 2 år!!











I maj vil jeg gerne:


Få set Avengers i biografen. Det er et held at jeg har undgået spoilers indtil nu.

Følge med i Westworld og The Handmaids tale sæson 2 på HBO Nordic

Sidde i solen og læse, mens den bette leger i sandkassen eller gynger.

Blive inspireret af ovenstående bøger til at lave noget anderledes afternoon tea (som vi forsøger at holde en gang om måneden mig og min mand). Jeg mener ... nu har jeg jo rimelig mange bøger om emnet, og så ville det jo være ret dumt ikke at bruge dem.

Starte på en ny favoritforfatter, denne gang Sarah J. Maas, mere om det på mandag

Skrive noget mere
SHARE:

fredag den 6. april 2018

Farvel marts, goddag april





Det lavede jeg i marts:

Kom jeg ikke til Bologna international book fair som ellers var planlagt. Lort! Lort og lort.

Jeg missede faktisk også et par andre arrangementer, blandt andet et hos Arnold Busck i Aarhus med Gyldendal ung og deres udenlandske forfatter, Sebastien de Castell.

Har jeg fået mig en pakketyv - altså en person nær min bopæl der stjæler pakker fra DAO (fordi de er de eneste der hænger dem på døren)

Men der skete heldigvis også et par positive ting i marts, som at jeg f.eks. gæstebloggede hos plusbog her og indlægget har været delt 30 gange. YAY!

Og jeg har omrokeret lidt i biblotektet og besluttet at smide de bøger jeg aldrig får anmeldt væk fra mit bibliotek. Guderne skal vide at jeg har rigeligt købte bøger til at fylde mit hjemmebibliotek, så det duer ikke at anmeldereksemplarer som jeg har fået sent fra forlag i gave fylder det hele. Så jeg har været i gang med en slags forårsrengøring i mine bøger, og det er på tide at få luet lidt ud i det. 







Det ser jeg frem til i april:

Til ikke at være syg. Er det muligt? Det vil jeg i hvert fald sætte pris på, jeg synes jeg har været nok syg her i starten af 2018.

Jeg skal et smut til København med min mand og vi skal male byen lyssegrøngul og til koncert, shoppe og i boghallen og alt muligt andet. Og jeg glæder mig!!

Skal jeg til arrangement med Poltikens forlag og en af deres udenlandske forfattere

Holde min søns 2. års fødselsdag

Nyde de lysestunder med hvidvin og en god bog

Følge med når Dewey read-a-thon rammer bogbloggerland. Deltager ikke selv i år.


SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig