Aril jeg aner ikke hvor du blev af eller hvad tiden gik med. Det føles pludselig som om jeg blev bagud med alting, kom i utakt med hverdagen, og jeg føler ikke helt at jeg har opnået noget, andet end et skøn Københavnertur og vennebesøg. Så har det ellers bare været hverdag på den kedelige måde. Men Forår! Nu er det er endelig blevet forår og det er skønt, for så kan man sidde udenfor og læse.
I april:
Måtte jeg desværre melde afbud til Celeste Ng bloggerevent, da jeg fik travlt på arbejdet og jeg skal bruge noget tid på at komme frem og tilbage mellem Jylland og København.
Var jeg et smut i København med min mand og der var jeg selvfølgelig også i boghallen
Fulgte jeg med i bogbloggernes læsemaraton, Deweys readathon og det var skide hyggeligt at se med på sidelinjen.
Kom jeg til bloggerbrunch ved Turbine forlaget med Peter Mogensens nye bog, I bjørnens klør - men alt om det event kommer snart op på bloggen.
Kom der nogle af mine fine nye bogprojekter fra tryk og jeg regner med at vise dem i min sædvanlige bookhaul fra april, forhåbentlig - ikke næste weekend, men næste weekend igen.
Fejrede jeg den bette, der nu er blevet 2 år!!
I maj vil jeg gerne:
Få set Avengers i biografen. Det er et held at jeg har undgået spoilers indtil nu.
Følge med i Westworld og The Handmaids tale sæson 2 på HBO Nordic
Sidde i solen og læse, mens den bette leger i sandkassen eller gynger.
Blive inspireret af ovenstående bøger til at lave noget anderledes afternoon tea (som vi forsøger at holde en gang om måneden mig og min mand). Jeg mener ... nu har jeg jo rimelig mange bøger om emnet, og så ville det jo være ret dumt ikke at bruge dem.
Starte på en ny favoritforfatter, denne gang Sarah J. Maas, mere om det på mandag
Skrive noget mere
Ingen kommentarer
Send en kommentar