søndag den 20. oktober 2019

Kaldet fra Galathea









Kaldet fra Galathea

Forfatter: Nathali og Bettina Liane
Serie: Awen #1
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og voksne
Udgiver: Turbine forlaget

Aias liv ændrer sig for altid, da hun finder en forladt kuffert på sit dørtrin. Kufferten fører Aia og hendes tvillingebror, Peter, til det mystiske skib Galathea, der kan sejle mellem magiske verdener. På skibet bliver Aia og andre jævnaldrende uddannede som vogtere af den forunderlige verden Igdrafell. Truslen lurer nemlig altid i form af en gruppe ved navn Morkinskinna. Med kraften over blod og knogler vil de dræbe vogterne og udslette Igdrafell. Aia og Peter giver sig i kast med deres træning som vogtere, men da Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve. 


Det har taget mig evigheder at læse 'Kaldet fra Galathea', men som det ses af ratingen så er det ikke været en dårlig ting. Tværtimod er bogen her røget i den kategori af bøger som jeg har nydt at læse så langsomt som muligt. Hvilket blandt andet også har været gældende for favoritter som Outlander og Borte med blæsten bøgerne. Simpelthen for at få følelsen, jeg får ved at læse bogen, til at vare så længe som overhovedet muligt. For når jeg ikke læser i bogen er det som om en del af læseoplevelsen sidder tilbage i mig. Hvorimod hvis jeg afslutter bogen så ebber det ligeså stille ud og forsvinder alt for hurtigt igen. Det er der jeg er ligenu. Magien ved at læse bogen er ved at forsvinde og det er lidt ærgerligt, for det bliver så svært at vente på den 2'er!

'Kaldet fra Galathea' er som sådan ikke en pageturner, men et fantastisk eventyr som man ikke vil hjem fra. Stemningen man får mellem linjerne er simpelthen magiske. Og ja, nu kan jeg ikke komme uden om at nævne Harry Potter: bogen er blevet sammenlignet med Harry Potter af rigtig mange og grunden til det er at Nathali og Bettina Liane besidder lige så stor fantasi som JK Rowling og samtidig også evnen til at beskrive finurlige og mystiske ting. Så at 'Kaldet fra Galathea' minder om Harry Potter er på ingen måde en dårlig ting. Tværtimod. Jeg har personligt savnet en historie som havde så meget detaljerigdom, at man bare bliver suget ind i den fantastiske verden.

Forfatterne har skabt en helt igennem magisk og fuldført verden - som det da også har taget dem 8 år om at finde på - med et skib som har et stort magisk træ, der ikke kun fungere som sejl, men som også rummer uanede mængder af magiske egenskaber. Dens rødder former og bevæger sig langs snoede og kringlede gange mellem kahytter, hvori der bor elever der skal lære magi. Men det er ikke det eneste. Bag vores verden er en parallel magisk verden som bare venter på at blive opdaget i fremtidige bøger.













Selvom jeg kunne sidde og skrive side op og side ned om hvor fantastisk en verden man møder i 'Kaldet fra Galathea' - og alene vil give seks stjerner bare for den læseoplevelse - så er bogen meget mere end det.

I bogen følger vi Aia og Peter - dog bliver historien mest fortalt fra Aias synspunkt, med lidt kapitler hist og her fra andre synsvinkler, som også er interessante at følge og som giver et andet indblik i verdenen end den vi møder på skibet. Aia er en skøn karakter at følge. Hun virker ægte og meget menneskelig, på godt og ondt.

Generelt var læseoplevelsen ikke sort og hvid. Alle personerne har deres egen agenda og det gør at man aldrig helt kan vide sig sikker på hvor handlingen er på vej hen. Hvilket ligger en dejlig uforudsigelighed ud over historien og som passer godt sammen med det overordnede plot.

Så ja, 'Kaldet fra Galathea' er uden tvivl en af de bedste bøger jeg har læst i år og bind 2 er uden tvivl en udgivelse jeg ser rigtig meget frem til.







SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig