Tvillingefuglene
Forfatter: Camilla Wandahl og Kirsten Wandahl
Genre: Fantasy / historisk spændingsroman
Målgruppe: 10-14 årige
Udgiver: Høst og søn
Tak til Rosinante og co. for anmeldereksemplaret
14-årige Frigg bor i en lille landsby sammen med sin tvillingebror og deres bedstemor. En dag bliver landsbyen angrebet af fjendtlige mænd, der plyndrer, dræber og tager fanger – og Frigg er den eneste, der undslipper. Eirik er forsvundet – er han blevet fanget eller dræbt?
Tvillingefuglene er en klassiske fantasy bog for børn, men samtidig er den fyldt med skønne budskaber om familie, venskaber - at accepterer at man ikke ligner sine søskende. Hovedpersonen Frigg er skøn at følge, hun er meget selvstændig og samtidig er hun fyldt med en god potion mod og et hjerte på rette sted.
Bogen er skrevet af Camilla Wandahl og hendes mor Kirsten Wandahl, der altid har ønsket sig at udgive en bog sammen og de kan godt være stolte af dette resultat. Man kan slet ikke mærke at der er to forfattere over bogen, det er kun en forfatterstemme man kan høre når man læser bogen.
Så vidt jeg ved er bogen en enkeltstående fortælling - den læses i hvert fald sådan, men derfor kunne jeg godt forstille mig flere bøger om Frigg og vennerne.
Ingen kommentarer
Send en kommentar