Skrivestatus

Nu har jeg skrevet læseårsstatus og udfordringsårsstatus, så burde jeg måske også skrive et par ord om min skrivestatus.

2017 var ikke et særligt godt skrive år for mig. At have job, et lille barn og blog (ja, nu også en ekstra hyggeblog) er virkelig noget der skal balanceres. Men jeg havde hele tiden fokus på det at skrive, for det vil jeg gerne gøre mere fast. Sådan ordentligt. Så jeg fokuserede på at komme ned i mine bunker i 2017 og lave plads fremadrettet. Det synes jeg faktisk er lykkes meget godt.

Jeg har også virkelig haft meget jeg skulle bearbejde. Jeg har den største skriveblokering, fordi jeg godt ved at dybest set så ville det bedste bare være at droppe ideen om at skrive bøger. For det giver alt for mange kvaler, men jeg kan jo ikke lade være og det gør mig glad at skrive. Så jeg skulle finde et komprimis i mig selv. Finde et sted hvor jeg skrev for mig selv, men stadig ordentligt og ligefrem sætte en ære i at nurse omkring sproget. Noget jeg virkelig mangler at kunne gøre ordentligt, men det er fordi det er historien der interesseret mig, men efterhånden begynder det andet også så småt og det hele lysner lidt mere. Jeg føler det ikke helt så uoverskueligt og uoverkommeligt. Jo, det er det stadigvæk, men fokuser på at det er, er mindre. Glæden fylder mere.

Ironisk nok så har jeg faktisk en form for forfatterstatus i år. Jeg har i hvert fald for første gang mit navn til at stå på en bogforside. Ikke kun i kolofonen, hvor mit navn ofte optræder. Nej, en bogforside, en der bliver trykt - i oplag - og sendt ud i verdenen. Min mand griner lidt af mig. Vi joker med at jeg er blevet papbogsforfatter. For ja, der er kun tale om to papbøger. :0D Men jeg nød hvert øjeblik af processen og jeg tror faktisk det var meget sundt for mig at lave lidt. Få lidt. Ikke meget. Men lidt retur.