fredag den 9. februar 2018

Under skoven danser vi






Under skoven danser vi

Forfatter: Trine V. Ipsen
Serie: Under skoven danser vi #1
Genre: Fantasy
Målguppe: Unge og opefter
Udgiver: Dreamlitt

Tak til Trine V. Ipsen og forlaget Dreamlitt for anmeldereksemplaret


Romanen foregår i årene under Napoleonskrigene, hvor Europa er splittet, og alle lande er under oprustning. Krigen er dog endnu ikke nået til Danmark, men de store grevskaber fornemmer alligevel, at noget er på vej. I skovene lurer koldblodsvæsnerne, sagnvæsner, der hypnotiserer deres ofre og stjæler deres varme.


Under skoven danser vi er en god solid roman. Teknisk set havde jeg ikke noget at sætte fingre på, da bogen er rigtig godt skrevet, men personligt manglede jeg at vide mere om Ella. Kende hovedpersonen Ella lidt bedre, for enten at forstå hvorfor jeg skal følge hendes rejse eller være interesseret nok i hvordan det kommer til at gå hende. Bogen er ikke så lang (hvilket faktisk var lidt forfriskende for en fantasyroman - forstå mig ret, jeg elsker lange fantasy romaner, men jeg elsker variation mere), men jeg kunne godt have brugt måske lige en 20 sider mere på Ellas person i starten af historien.

Konceptet er jeg vild med. Historie kombineret med fantasy - amen der står jo nærmest, til Karin, på den her serie. Det ville jeg gerne have haft meget mere af. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvor historien fremover vil bringer os hen.





SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig