Interview: Elvira Fragola

Elvira Fragola har udgivet serien Mumleby på Turbine, og det er en serie til børn på fire bind som forgår i Mumleby, og den er fyldt med opskrifter og skønne illustrationer. Du kan blandt andet følge hende på instagram her: @elvirafragola, hvor hun indimellem ligger de smukkeste illustrationer op. 





Jeg elsker ideen om at have en bog hvori der samtidig indgår opskrifter på diverse ting, hvordan fandt du på at lave Mumleby bøgerne sådan?

-Idéen opstod faktisk i to dele. En aften passede min kone og jeg en kammerats unger. Da den ene spurgte om vi ikke skulle lave perleplader gik jeg fuldstændig lykkelig i nostalgitrip, jublede "jo da!" og gik straks igang med at bugsere strygebræt frem i stuen. Men jeg fik en lang næse, for ungen gloede på mig som om jeg var faldet ned fra månen, og spurgte igen om vi ikke skulle lave perleplader, mens hun rakte sin iPad frem. Det viste sig at hun havde en app hvor man lagde perleplader på iPaden, og lettere nedslået over de manglende fysiske perler og plader i hendes taske, lagde vi så perleplader på iPad, mens jeg tænkte at det var satans. Efter dén oplevelse, kom jeg til at mindes, at jeg som barn elskede at efterligne det jeg læste. Det var bare så irriterende når jeg ikke kunne. For det kunne jo godt være at der stod, at børnene i bogen eksempelvis lavede ost, men så var der ingen opskrift, og det var bare så irriterende når man nu også gerne ville lave ost. Så sådan skulle det ikke være i Mumleby! Der skulle det være let at gå til, og samtidig inspirere både børn og voksne til at have tingene fysisk mellem hænderne. 

Du er også illustrator og dine illustrationer er simpelthen så fine. Men hvad har taget længst tid for dig? At skrive bogen eller at tegne til bogen?

-Jeg må indrømme, at det ubetinget er illustrationerne som har taget længst tid til bøgerne. Jeg er håbefuld gammeldags når det kommer til mine tegninger. De er store, tegnet udelukkende i hånden, og de rammer først en computer når de er færdige. Jeg kan snildt få 10-12 timer til at gå med en enkelt tegning, og ofte kommer tegningerne, eller billederne i hovedet til tegningerne, før skriveriet. Jeg troede i en håndfuld år at jeg ikke kunne finde ud af at være forfatter, og kun finde ud af at tegne. Derfor tænker jeg vidst meget i billeder, selvom jeg holder umådeligt stort af ord. Det er egentlig vældig praktisk, for på den måde beskriver jeg mine billeder i handlinger når jeg skriver, og det tager mig kortere tid, end det gør at tegne dem. 

Har du planer om flere Mumleby bøger eller har du andre historier på vej?

-Jeg føler at krøniken om Mumleby er skrevet færdig. Ringen og året er rundet, og nu kan fortællingen cirkulere sig selv igen og igen. Men man skal jo aldrig sige aldrig. I øjeblikket sidder jeg og skriver og tegner på en fagbog om havens fugle til børn. Den udkommer også på TURBINE og jeg glæder mig over at arbejde med farver igen, Mumleby var jo ført i sort/hvid. Herudover har jo to manuskripter i støbeskeen. Det ene har nogle ligheder med Mumleby, men historien foregår på Bornholm. Det andet handler om en dreng hvis største ønske, lige udover en far, er at få en hund. Men det går helt i kage, på den underfundige måde. Det er spændende om historierne får lov at leve i rigtige bøger! Jeg håber.

Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?

-Det sværeste for mig på min vej til udgivelse var at bevare lige dele positivt sind, og fanden i voldsk alla jeg-har-sgu-noget-at-byde-på-sind. I mine sene teenageår startede jeg med at indsende manus til forlagsgiganterne. Jeg blev så ked af det over standardafslag og følte det personligt, at jeg blev ret mavesur og lagde alt i skuffer. Både det jeg havde skabt, og det jeg skabte. Men min kone fik sat en stopper for det. Byggestenene og grundidéen til Mumleby var noget vi talte meget om sammen. Hun fik presset på, delt idéer, og givet plads til, at jeg turde sætte mig og skrive en rigtig tekst. Jeg sendte den ind, og følte mig meget nøgen, for jeg var jo ikke forfatter. I dag ved jeg at det er nogle gange er forffatersk,” bare” at være en historiefortæller, som skriver sine tossestreger ned.

Hvad er du mest passioneret omkring i din skriveprocess?

-Jeg er absolut mest passioneret omkring at få de løse ender til at samle sig. Det morsomme er at det ofte sker, når jeg sidder i skriveprocessen. Jeg har som regel hundrede idéer om hvad der skal ske, og ikke så meget idé om hvordan tingene bliver flettet sammen. Men dét opstår når jeg skriver, og det er en af de fedeste følelser! Og så må jeg også indrømme at jeg er ret målorienteret. Jeg kan gerne se det for mig hvordan tekst og billede skal harmonere, og det er en passion for mig at tilrettelægge hvert billede, så der er naturlig tekst til det. Det kommer der mange sjove skitser med sytten linealstreger i forskellige retninger, og udklippet udprintet tekst limet på, ud af. Fed process! Jeg føler mig lidt som Clevin i kjole.

Hvad er dit bedste skrivetip?

-Mit bedste skrivetip er: "Parker din hensynsbetændelse." Jeg har nogle dele behagesyge, og tror ofte at alt bliver meget bedre hvis jeg liiige får støvsuget, liige giver en veninde et kald, liige gør dit og gør dat. Kendsgerningen er, at jeg overhovedet ikke får nået det jeg elsker i den grad jeg har lyst til. Så jeg ser mit behagegen lidt som en bil jeg bliver nødt til at parkere, for eksempel mellem 10-13 hver dag, så jeg kan skrive eller tegne.



5 hurtige favoritter...

Favorit sted at læse?

-I sofaen! Med kage eller chokolade.

Favorit sted at skrive?

-I køkkenet. Tæt på køleskab og brændeovn.

Favorit bog?

-Brødrene Løvehjerte. Alvorlig, smuk klassiker.

Favorit forfatter?

-Always mesterinden Lindgren.

Favorit genre?

-Fortællende børnebøger med hang til både alvor og hygge.