Det spørgsmål får jeg nogle gange, når jeg begynder at snakke med på samtaler om Stig Larsson. Det overrasker ofte andre at jeg har læst dem og ikke mindst også synes rigtig godt om dem. Det er mit indtryk at læsere ofte bliver opdelt i to kategorier - dem der læser thriller/krimi og dem der læser romance. Og dem der læse romance læser aldrig krimier og omvendt. Men kan det virkelig opgøres sådan?
Måske er der en sandhed i det. For jeg kan da i hvert fald godt se en enorm forskel i det antal romance jeg læser kontra thriller/krimi. Og selvom det ikke betyder at jeg ikke godt kan nyde sidstnævnte genre, så bryder jeg mig faktisk ikke om at læse frygtelige beskrevne dødsfald. Eller de bøger der forsøger at skræmme mig fra vid og sans. Mens andre finder stor glæde ved den slags bøger og samtidig helt sikkert synes at romance er noget af det kedeligste de ved.
Jeg synes bare ikke at verdenen er så sort og hvid, for de genre er meget mere end bare det. De bedste af slagsen kan især noget særligt. Selvom jeg er til kærlighedsromaner, så er jeg endnu mere til 'den gode historie' hvis man kan sige det. Det er jo ikke ligefrem en genre, men bøger er jo mere end bare genre.
Jeg falder dog selv i fælden, for hvor længe har jeg ikke undgået J.K. Rowlings 'The Cuckoos Calling', fordi jeg var bange for at ødelægge mit ret uspolerede billede af J.K. Rowling som en af mine absolutte yndlingsforfattere? Og læste jeg ikke kun Stig Larsson fordi bøgerne var så hypede at det ikke var til at undgå dem? Samtidig sagde jeg gang på gang til mig selv at jeg også snart må få læst Gone Girl og Girl on Train fordi de netop er hypede, men jeg kommer aldrig rigtig til det. Der er andre bøger der presser sig på. Men da jeg så Gone Girl filmen, så nød jeg den jo som jeg havde regnet med at jeg ville, og jeg sad selvfølgelig i mit stille sind og ønskede at jeg havde læst den på bog først, fordi den uden tvivl ville have været en bedre oplevelse.
Sandheden er jo, at jeg altid søger ud efter en kærlighedshistorie og/eller fantasy (gerne med kærlighed i) eller en historisk roman frem for en krimi eller thriller. Men det betyder ikke at jeg ikke læser en engang imellem når det kommer over mig og ofte finder jeg stor glæde i det. F.eks. synes jeg at 'The Cuckoos Calling' var helt igennem skøn og den bekræftede mig i at jeg faktisk ligefrem kan elske en type krimi. Jeg foretrækker bare de mere klassiske, dem med masser af spor, dem uden en masse blod, spat og spænding der føles så nervepirrende at den ikke er til at holde ud. The Cuckoos Calling forsøgte ikke at fucke med mit hoved, i stedet gav den mig en helt igennem fantastisk og spændende læseoplevelse.
Karin Slaughters 'De smukkeste', var også fantastisk (selvom den faktisk fuckede med mit hoved) og en af de bedste bøger jeg læste sidste år - på trods af at bogen gav mig dagmareridts og at jeg dybest set havde det dårligt under læsning. Måske er det fordi jeg føler for meget!? Ja, jeg ved faktisk ikke hvad der gør at de to grupper er forskellige, men jeg ved bare at jeg ikke finder kærlighedshistorier kedelige og jeg ofte finder krimier lidt for spændende til min smag.
Så jo, der er nok en sandhed i at jeg foretrækker at gå efter en bestemt genre, fordi den har jeg læsehistorisk set nydt mest. Men det betyder bare omvendt ikke, at jeg ligefrem hader alle krimier, eller at jeg kun kan nyde at læse i udnævnte genre. Ligesom at det heller ikke er alle kærlighedsromaner jeg synes lige godt om. Jeg kan sagtens se værdien i de krimier jeg har læst og som sagt var Karin Slaughters bog SÅ fantastisk, på trods af at jeg dybest set havde det dårligt under læsningen. Men erfaring siger mig at jeg har mere held med en krimi/thriller hvis det er en forfatter der sælger mange bøger, for de er som regel meget mere end et genrefix, og derfor er deres bøger ofte værd at have det dårligt over at læse. De er en gennemgående god historie. Så kvalitet spiller helt sikkert også en stor rolle.
Så svaret til overskriften må være: Jo, når det er en god historie.
Er du også mere til den ene gruppe frem for den anden? Kan du bedre lide en thriller-brownie frem for en love-brownie? Eller omvendt? Eller kan du lide begge genre lige højt? Kan du nikke genkendende til den skarpe genreopdeling hos læseheste?
Ingen kommentarer
Send en kommentar