onsdag den 14. marts 2018

Nevermoor







Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser

Forfatter: Jessica Townsend
Serie: Nevermoor #1
Originalsprog: Engelsk, The Trials of Morrigan Crow
Genre: Fantasy
Målgruppe: 11 og opefter
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag. Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor.


Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser er en ret hypet ny bogudgivelse. Ikke så meget herhjemme endnu, men den er internationalt og den får stort set kun rosende ord med på vejen. Så der sker det, at jeg selvfølgelig glæder mig til at læse den og regner med at det bliver en forrygende oplevelse, for på papiret, så er det her totalt en bog for mig. MEN jeg keder mig. Bogen fanger mig overhovedet ikke. Jeg taber nemt tråden på grund af skrivestilen. Jeg kan ikke helt forene mig med den og som et resultat kommer jeg ikke ind i handlingen eller historien. Og det ærgrer mig. 

Men det her er helt klart et tilfælde af 'det er mig og ikke dig', for bogen fejler ingenting. Skrivestilen er objektivt ganske fin og synes at kunne inddrage mange. Historien er frisk og sin helt egen. Og ja, jeg har faktisk kun objektivt rosende ord at sige om bogen, men den var i det her tilfælde bare ikke lige noget for mig. Hvilket stadig kommer bag på mig. 




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig