mandag den 12. marts 2018

Drømmetyvene

OBS! Dette er ikke en anmeldelse (derfor ingen stjerne-rating), da jeg her fortæller om en bog jeg har haft indflydelse på indkøbet af til det danske marked. Meninger og holdninger er som sædvanlig mine egne, og det siger selvfølgelig også sig selv at jeg ikke vil anbefale en bog til forlaget som jeg ikke i forvejen elskede. Bogen er udgivet af Turbine forlaget og den udkommer i dag.









Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: Ravnedrengene #2
Originalsprog: Engelsk, The Dream Thieves
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA (og helt sikkert også voksne)
Udgiver: Turbine





Ronan Lynch har hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at Ronan kan bringe ting ud af sine drømme. Og nogle gange er han ikke den eneste, der er interesseret i disse ting …



Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg læste Ravnedrengene serien for første gang. Og en af de ting jeg hæfter mig ved, er at jeg stadig ikke helt kan komme mig over, hvor fantastisk den her serie er. 

En af de ting serien bliver elsket for er sproget, men jeg tror helt sikkert også, at det er dét der nogle gange forvirre folk. For Paranormal Romance har indtil videre været i den meget 'letlæselig' kategori, hvor den her serie lige trækker det op i sproget også. Ja, det er næsten ikke engang kun sproget, det er også dét som ikke bliver sagt og ligger mellem linjerne. 

For mig personligt, var det ikke det der fik mig til at knuselske serien så meget som jeg gør. Det er helt sikkert karakterne der gjorde det. De er simpelthen fantastisk. De er helt deres egne, de er hjertevarme og ja, det er en skøn flok, som jeg elsker at være i samme rum med. Også selvom de er i bogform. 






Men hvad er drømmetyvene så for en slags fortsættelse? Det er jo bind 2 og de er ofte kendt for at være brobøger - altså bøger der leder læseren fra bog 1 til 3, uden at have en selvstændig handling, eller at kunne formå at stå alene. Heldigvis så er 'Drømmetyvene' ikke på nogen måde en brobog, faktisk tværtimod. Selvfølgelig leder den hovedplottet videre, men den er på mange måder helt sin egen og den tilføjer bare endnu mere til det fantastiske univers. 

Universet er faktisk meget unikt. Det er ikke rigtig noget jeg har set før. Det er både en fantasy-fortælling, men den har så meget rod i realisme, at det er ofte det den føles som om. En realisme med seriøst fede fantasy-elementer.

Kærlighedshistorie er jeg personligt også ret vild med. Den gror så stille og sikkert, at den bare virkelig vokser på en. Og ja, så er den ret doomed. 









Bogen-serien er jo i øjeblikket i gang med at blive, at blive udviklet til en tv-serie. Men det er stadig i så tidligt et stadie, at der ikke rigtig er andet end rygter i omløb. Men nøj, hvor kunne det bare være fedt, hvis den blev til noget. Det her er helt sikkert en af de bog-serier jeg personligt rigtig gerne vil se udfolde sig på tv. Jeg vil bare så gerne have mere af de her karaktere! Og den her verden! Men i det mindste kan jeg se frem til Maggie Stiefvaters nye spin-off serie med Ronan. 

Men ja, den udkommer i dag, og i kan godt glæde jer!










SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig