Interview med Katja Berger

Katja Berger er blandt andet aktuel med 'De syv synder' og 'Sjælehenteren', læs mere om hendes og hendes bøger her:

Facebook: @KatjaBergerForfatter

Instagram: @eeyorenyk

Hjemmeside: www.klberger.dk

Du har ved hjælp af kickstarter samlet penge sammen til at få din bog udgivet på engelsk. Tillykke med det. Er det noget du vil anbefale andre?

Mange tak. :) For mig var det et forsøg på at skabe en anderledes finansiering, der kom fra sponsorerer og private, der troede på projektet. Selv efter flere års innovation er bogbranchen i Danmark stadig delvist præget af gammeldags kræfter, der sommetider ser forandring som en trussel. Den normale kutyme er, at forlag tager deres bøger med til internationale bogmesser og håber på at agenten gør sit bedste og er heldig at finde et match. De ekstra led ønskede jeg at prøve at springe over, for at kunne udkomme både hurtigere, og med større råderum og frihed. I sidste ende lykkedes det, og er jeg usigeligt taknemmelig for al den støtte og hjælp jeg har fået.

Men – og det er et stort men - man skal ikke undervurdere det arbejde der har ligget bag. At lave en Kickstarter – og få succes med den – er ikke noget man bare lige gør. Det er på ingen måde ”den nemme løsning”, men kræver benhårdt arbejde, fokus og indsats fra både én selv og alle man overhovedet kan få med på vognen. Havde jeg haft pengene selv, var jeg hellere sprunget over og havde selvfinansieret projektet, det skal ikke være en hemmelighed. I stedet selvfinansierer jeg nu andre dele af processen, mens mit danske forlag – som også står som udgiver på den engelske bog – står for andre dele.

Hvis man ønsker at kaste sig ud i en Kickstarter, vil jeg anbefale at man bruger tid og energi på at forberede sig mest muligt. Ikke kun på at lave kampagnen, men også hvordan man får den ud, så den rent faktisk bliver set og støttet. Det tager meget længere tid end man lige tror, og man bør have i mente at jo grundigere forberedelse, jo større chance for succes.

Efter du udgav din første bog sprang du ud som selvstændig. Har du stadig tid til at skrive lidt indimellem? 

Haha. Ja, det har jeg. Jeg skriver stadig, men lige som før, skriver jeg meget i perioder. Jeg kan godt gå i et par måneder uden at røre mit aktuelle bogprojekt, mens jeg så i andre måneder skriver non-stop. I 2018 udgiver jeg med sikkerhed Døden lyver aldrig, som er fortsættelsen til Sjælehenteren, men der er en chance for at et par andre projekter også baner sig vej til markedet i løbet af i år. Det er dog ikke noget, der er officielt endnu. I 2019 satser jeg på minimum to bøger, når sidste del af Fortællinger fra Døden udkommer, og jeg forhåbentlig også får Hvor jeg hører til ud til læserne.

Du giver i dag gode råd til andre om det at skrive. Hvad er dit bedste skrivetip til andre?

Jeg afholder blandt andet skriveworkshops for forfatterspirer, ja. Mit bedste skrivetip må nok være, at man aldrig skal arbejde på et projekt, hvor man ikke er konstant sulten efter mere. På verdensplan udkommer der millioner af bøger hvert år. Mindst. Har vi brug for nye? Ja, det har vi. Men kun dem, der efterlader forfatteren med hungersnød for hele tiden at skrive mere. Sulten efter at skrive, at skabe og finde på, er dét der skal drive det. For ellers kunne du jo bare lade være, og lave noget andet. Vi har rigeligt at bruge vores tid på, både med og uden skriveriet som følgesvend – Lad være med at spilde tiden, på noget der ikke føles helt rigtigt.

Du har været bogblogger i mange år før du sprang ud og blev forfatter, og det har været et ønske for dig at udgive en bog i mange år, men hvad gjorde udslaget for dig? Hvad skulle der til før du fik din bog udgivet?

Helt ærligt? At jeg skrev den. Jeg har skrevet on/off i mange år, men aldrig med tanke om ligefrem at blive udgivet. Det var bare for hyggens skyld, for at bearbejde tanker, følelser og ideer jeg rendte rundt med. Så da jeg fik tanken om at jeg faktisk også en dag kunne stå som værk i en boghandel, var det en helt anden tilgang til skriveriet jeg skulle have fat i. Jeg skulle pludselig lavet noget sammenhængende, og af en form for kvalitet, som faktisk ville blive læst af andre. Jeg brugte 1 ½ år på at skrive min debutroman, hvor jeg løbende fik den korrekturlæst af en forfatterkollega, som jeg indgik et samarbejde med. Det holdt mig til ilden, men det forberedte mig også godt til den professionelle redaktion senere hen. I sidste ende var jeg nok min egen værste fjende, for jeg følte hele tiden at den kunne blive bedre. At jeg skulle ældre noget. Så til sidst måtte jeg spærre for de følelser, og trykke ”sendt”. Tre forlag – og et lille års tid - senere var der bid.

Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?

Jeg har uden tvivl været min egen værste hæmsko. Jeg er enormt selvkritisk, langt mere end jeg er det over for andre. Og jeg har virkelig måtte lære at styre min indre kritiker, og acceptere at jeg altid vil kunne gøre noget anderledes – Men at anderledes ikke nødvendigvis betyder bedre. Først da jeg begyndte at indse det, begyndte jeg at få produceret i et tempo, der gjorde det muligt både at udgive min debut, men også kunne anse det som en reel mulighed for en større indkomst.

Hvad er du mest passioneret omkring i din skriveprocess?

Hmm … Den var faktisk svær. Jeg tænkte ikke så meget over det i min debut, De 7 synder, men i Fortællinger fra Døden, har jeg været meget passioneret omkring min humor, og at den skulle skinne mere synligt igennem. Både når den var passende og måske også når den var lidt upassende.

Derudover er det blevet en tradition for mig, at jeg efterlader et ”easter egg” til mit næste værk, når jeg udgiver en bog. I De 7 synder efterlod jeg et hint til Raven på forsiden, da vi lod en ravn flyve hen over himlen. I Sjælehenteren og Døden lyver aldrig, er det ikke sket, men i den sidste bog kommer der til et være et hint til den næste nye udgivelse. Det kan både være på coveret, men det kan også være inde i bogen, at jeg gør det. På samme måde har jeg det med at skrive en detalje eller to ind, som jeg aldrig forventer at læseren forstår, men som jeg morer mig med. I Sjælehenteren springer jeg for eksempel en bygning i luften, og hvis man gider Google og følge New Yorks veje, vil man finde ud af hvilken én det er.

Hvad arbejder du på af bøger nu?

Lige nu arbejder jeg på redigeringen af Døden lyver aldrig, som udkommer i efteråret 2018. Derudover arbejder jeg sideløbende på Hvor jeg hører til, som er en realistisk ungdomsroman, jeg håber at få på markedet i 2019. Både forlag og betalæsere har indtil nu været svært begejstret. Sideløbende arbejder jeg på tre uofficielle projekter, som jeg endnu ikke kan sige så meget om. Og så skal det afsluttende bind i Fortællinger fra Døden skrives senere på året, så det også kan udkomme i 2019.

5 hurtige favoritter...

Favorit sted at læse?

Uden tvivl i min sofa. Jeg læser ikke særlig godt i sengen, men kan jeg først få taget mig tiden til at krybe sammen i sofaen med snacks og bog, så er jeg lykkelig. Desværre sker det ikke så ofte for tiden.

Favorit sted at skrive?

Overalt. Jeg er enormt god til at lukke af for omverden, så jeg har ingen problemer med at skrive hvor som helst, når som helst. Offentlig transport, på cafeer, når jeg venter ude i byen, derhjemme, på kontoret … Det hele er lige godt.

Favorit bog?

Beder du også en mor vælge sin yndling blandt børnene? Åh, det er svært. Jeg elsker at læse og har rigtig mange favoritter afhængig af genre, humør, tema og meget mere. Men én af dem jeg oftest vender tilbage til, er Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen, samt This is Falling af den amerikanske forfatter Ginger Scott (ikke oversat). De to får jeg aldrig nok af.

Favorit forfatter?

Det må blive samme svar som overfor. Men derudover har jeg enormt stor respekt for forfattere, der virkelig prøver at gøre en forskel, når de får muligheden for det. Ikke bare ved at skrive bøger, men på andre måder. Colleen Hoover for eksempel, der er ekstremt aktiv i velgørenhed. Og Victoria Scott der lige har startet et subscription-firma henvendt til andre forfattere. Jeg synes det er flot at man når til det punkt, hvor man har alt hvad man skal bruge, og så begynder at give tilbage til samfundet i én eller anden grad. Det håber jeg selv at kunne gøre en dag.

Favorit genre?

Fantasy. Men jeg har også stadig, selv som 31årig, en stærk trang til at læse de rosenrøde ungdomsbøger. Dem man egentlig bare burde finde alt for mange klichéer i, men som man alligevel elsker. Game on-serien er et godt bud på den slags. Jeg burde være alt for gammel, alt for klog, til at falde for den slags – Men jeg sluger bøgerne råt gang på gang og er helt forelsket i universet.