søndag den 15. april 2018

Bloggere jeg følger #1 - top 4 engelsksprogede blogs


Jeg har længe gået og overvejet den her blogpost for jeg ved ikke om den er så relevant for jer, da de bloggere jeg vil vise i dag ikke er bogbloggere. Men igen, jeg ville nok aldrig have tøvet med at lave et magasin-indlæg, og for mig er bloggere efterhånden overtaget behovet for magasiner. Så jeg besluttede mig for at gøre det alligevel.

Jeg følger primært tre forskellige type bloggere - bogbloggere, madbloggere og livsstilsbloggere (herunder også mode-bloggere) - og det er den sidste kategori jeg vil vise jer i dag. Jeg har valgt at vise dem ud som jeg historisk set har fulgt mest og hvis blogposts jeg nok læser oftest i øjeblikket. Jeg har også overvejet at vise jer de danske bogbloggere jeg følger mest, men kan ikke helt beslutte mig for om det er en god ide, for det er jo min egen 'branche' og derfor synes jeg hurtigt det kan gå hen og blive lidt 'sticky' når man vælger at vise nogle frem for andre osv. Det bryder jeg mig ikke så meget om når det er mine kollegaer - for selvfølgelig er der nogen jeg følger mere end andre, men det betyder ikke at de andre gør et dårligere arbejde. Og jeg vil rigtig gerne lave en blogpost der vil vise det helt rigtige billede, og ikke en hvor der skal tages hensyn. Men hvis I skulle være interesseret i det eller i at høre om flere andre bloggere jeg følger eller om madbloggerne eller om de få forfatter jeg følger (de er efterhånden ret få - engang var de bedre til det med at blogge), så smid mig en kommentar.

Det er allerede ved at blive et alt for lang indlæg, så i dag vil jeg vise jer fire engelsksprogede blogs som jeg følger mest. Disse fire internationale blogs er faktisk - sjovt nok - også en kombination af hvilken tøjstil jeg godt kan lide. Men jeg følger dem bestemt også fordi de er interessante mennesker. Og det er nok ikke et tilfælde at de tre af dem bor i England - nær London. :0) Min yndlingsby!




http://www.thelondoner.me/

Jeg elsker at følger The Londoner - fordi det er en blanding af alt jeg elsker. Mad, rejser, kulturoplevelser, livsnyderi og hendes stil. Min Among Fairy Tales blog var helt klart meget inspireret af The Londoner, da der er masser af billeder og ikke så meget tekst og den kombination kan jeg godt lide. Jeg følger også Rosie på instagram - og yay, hun er lige blevet forlovet, så måske vi får flere bryllupsforberedelser at se. Hun er bosat i hjertet af London og jeg elsker når hun laver indlæg fra Londons restauranter og oplevelser.






https://www.fleurdeforce.com/

Fleur er fantastisk - jeg har ikke misset en eneste af hendes videoer på youtube siden jeg gik i gang med at følge hende. Jeg elsker hendes vlog-måneder hvor hun viser hendes hverdag, sådan bagom kameraet - hvilket giver et mere varieret billede af hende også, så man får livstilsviben og ikke bare mode, stil, make-up og hudpleje - hvilket hun også gør helt fantastisk. Og jeg ville ønske at jeg havde opdaget hendes bridedeforce videoer, da de ville have været guldværd da jeg planlagde mit eget bryllup. Fleur er også britte og bor ikke så langt fra London.





http://pinkpeonies.com/

Pink Peonies er et forholdsvis nyere bekendtskab. Rachel er bosat i Utah, USA og blogger mest om tøjstil. Og på snapchat og instagram stories er hun meget aktiv med hverdagens kaos med to små børn under to år. Hun har også sin helt eget tøjmærke, som jeg rigtig godt kan lide. Det er meget enkelt og romantisk. En af hendes kjoler havde jeg på til min søns barnedåb, og hvis ikke det havde været så besværligt at bestille tøj hjem (det skal nemlig igennem shop usa), så havde jeg helt sikkert købt meget mere. Så det er nok godt nok i virkeligheden. ;0) Hendes blog er meget mere distanceret end de to The Londoner og Fleurs, og derfor ser jeg heller ikke altid alle Rachels blogsposts. Jeg følger hende helt sikkert mest for hendes tøjstil.






http://www.missvictoryviolet.com/

Miss Victory Violet er New Zealænder som er bosat i London. Violet repræsenterer den del af mig der elsker pin-up stil. Violet er det all the way, jeg er det selv kun i en meget lille grad, men jeg synes det er vanvittig hyggeligt at følge hende og blive inspireret til mere af den stil. Hun laver også indimellem London kultur indlæg og jeg har et par barer jeg skal over og besøge næste gang skrevet ned. Jeg elsker når hun en sjælden gang imellem laver youtube make-up videoer. De er så hyggelige. Og jeg elsker hendes smag i kjoler. Jeg følger hende også på instagram og instagram stories.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig