Fuglemanden

Forfatter: Sarah Engell
Illustrator: Lilian Brøgger
Genre: Realisme, graphic novels
Målgruppe: Fra 15 år
Udgiver: Carlsen


Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret

Jeg ved ikke, hvorfor det startede. Det kom snigende, som tåge. Først fuglene, som ingen andre kunne se. Så stemmen, der talte højere og højere. Indtil han en dag sad på min seng. Fuglemanden.


Bogen her efterlader mig en smule splittet. På den ene side synes jeg den er lettere genial. Jeg synes historien om tvangstanker simpelthen er så godt fortalt. Den rammer virkelig der, hvor den skal, og symbolikken er virkelig fin. Illustrationerne passer så godt til historien og den gør det hele ekstra levende. Da jeg læste den tænkte jeg, at den her bog ville jeg godt have haft da jeg var 15. 

Men, så fortalte mit 15-årige fortids-jeg mig en helt anden historie. Faktisk den omvendte historie. En historie om, at voksne ikke fatter noget og hvorfor disse bøger altid skal se ens ud. Rå og kedelige. Jeg tror det er fordi jeg dengang synes at alt ungdomslitteratur lignede hinanden og det skulle altid trækkes så langt ud i overdrevet, at man ikke længere helt kunne se sig selv i historien. Jeg kunne ikke identificere mig med hovedpersonen og tænkte: var sådan som jeg havde det, så noget pjat? Det var nok i virkeligheden derfor jeg i stedet nød at fordybe mig i fantasy og historiske romaner. Dem kunne jeg langt mere identificerer mig med. Den realistiske ungdomslitteratur var efter min mening så overtegnet og ekstrem. Men det var det skolerne elskede, fordi det er dem der er så nemme at snakke om og det tror jeg stadig de gør af den årsag i dag.

Det er ikke for at sige, at historien ikke er rigtige i nogle få frygtelige tilfælde, men jeg synes bare disse få tilfælde er så overrepræsenteret i den her litteratur og jeg savnede at føle at det at have det halvt så dårligt også var okay. 

Der jeg ville hen er ikke at bogen ikke rammer sin målgruppe, for det gør den. Jeg tror den her bog kan hjælpe rigtig mange unge. Der jeg egentlig vil hen er, at vi alle er forskellige og derfor synes jeg også at sådan en bog som denne - der er spiselig for de fleste (især også fordi den er i graphic novel form) - er et fuldstændigt perfekt valg at hive frem og læse i klassen. For det er dér i klasselokalet, hvor læren kan skære symbolikken ud i pap for alle og trække det hele derned hvor alle har en chance for at kunne finde sig selv. For at se sig selv, forstå sig selv og måske endda bedre kunne forstå andre. Så jeg håber virkelig, at det her er en bog man vil hive frem i klasserne, for den fortæller virkelig larmende godt, hvordan det er at have en psykisk sygdom. Jeg håber lærerne vil hive den frem og læs den højt så alle høre den. For da jeg var 15 ville jeg havde gået langt udenom den uden at åbne den, og det er ærgerligt, for jeg kunne have fået noget ud af den. Så opfordringen er givet videre fra et ekko af en 15-årig, der havde svært ved at se skoven for bare træer. Den her bog er virkelig genial som klassesæt. Både fordi den som sagt er letlæselig, men også fordi den er nem at have samtaler ud fra, men i høj grad også fordi den har det graphic novel format som den har  det tror jeg taler til rigtig mange unge i dag.