Forfatter: Tomi Adeyemi
Serie: Children of Blood and Bone #1
Originalsprog: Engelsk, Children of Blood and Bone
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Poltikens forlag
Zélie kan huske, da Orïsha var et land fuld af magi. Man kunne fornemme magien i hvert eneste træ, i hver en flamme og på hver eneste vej. Sådan er det ikke længere. Den hensynsløse konge har udslettet både magien og de mennesker, der beherskede den.
Solstenen handler om Zélie, der forsøger at overleve i en barsk verden og samtidig får retten tilbage til at udføre magi. Man kan meget nemt trække tråde til hvad der er sket historisk i vores virkelige verden i Afrika. Men jeg er splittet for på den ene side synes jeg bogen er unik og fortjener de højeste roser, men omvendt blev jeg bare aldrig revet med på fantasyeventyret, ej heller personerne. Og for mig var det mest rørende ved bogen forfatterens slutord. Bogen er meget anderledes end andre fantasy bøger jeg har læst på det sidste og det er både en rigtig god ting, men det gav mig også lidt en meh oplevelse ind imellem.
På en måde har jeg det dårligt over ikke, at kunne lide den bedre end jeg kan. Det føles på alle måder som en vigtig fortælling, ligesom The Handmaid's tale af Atwood er det. Atwood bruger dystopiske elementer til at fortælle om samtidsproblemer og det er helt sikkert også det Tomi Adeyemi gør her, bare i en fantasyverden i stedet for. Men ligesom med Atwood så er Tomi Adeyemis bog også mere budskabet end den er genren eller sågar historiefortælling. Og jeg tror det var det, der gjorde udslaget for mig - hvis jeg havde vidst hvad gik ind til, så havde jeg haft andre forventninger. For bøger der bliver båret af deres budskab kan være smukt og ikke mindst vigtigt, men personligt kan jeg godt lide at vide det inden jeg går i gang. F.eks. hvis jeg havde læst The Handmaid's tale i den tro, at jeg ville blive super godt underholdt, så ville jeg nok også være blevet skuffet. Ja, igen. Jeg var også underholdt af Handsmaid's tale ligesom jeg også var med denne, men det mere på et deprimerende niveau.
Så her kunne det sikkert have hjulpet mig hvis jeg havde læst lidt flere anmeldelser, inden læsning. For jeg synes helt sikkert at budskabet om racisme er væsentligt og der burde helt sikkert være flere af den her slags bøger på markedet. Uretfærdighed og racisme er der masser af i litteratur, men vi får i vesten nok alt for sjældent sat det i en afrikansk kontekst. Så jeg anbefaler helt sikkert man læser Solstenen, for den er topaktuel og den er vigtig. For mig blev det ikke en rigtig god fantasy historie, men det blev til gengæld en historie der kunne sammenlignes med Atwood.
Ingen kommentarer
Send en kommentar