Champagnepigen

Champagnepigen

Forfatter: Leonora Christina Skov

Genre: Realisme

Målgruppe: Voksne

Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Lindhardt og Ringhof og Leonora Christina Skov for anmeldereksemplaret

På overfladen har kendisparret Isak og Linn Lauretius det hele: Lækker lejlighed på Frederiksberg, børn, berømmelse og au pair-pigerne til at tage sig af det grove. Men journalisten Kate Klarlund vil andet og mere end at portrættere det celebre par til et livsstilsmagasin, og efterhånden som hun strammer skruen, kommer den grusomme sandhed om deres dobbeltliv for en dag. Linns historie som ung bitch trævles op stykke for stykke mens hun kæmper for at bevare facaden som den succesfulde forfatter. Hvad er det for handlinger Linn har begået, som får personer fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn over hende. 


For mere end et års tid siden læste jeg Champagnepigen som e-bog på mofibo, og fik aldrig anmeldt den. Så fik jeg den så som en overraskelse af forlaget Lindhardt og Ringhof og jeg havde lyst til at læse den igen. Så det jeg gjorde var at købte lydbogen, så jeg både kunne læse og lytte til historien - fortalt af forfatteren selv. Jeg synes det er så rart at lytte til lydbøger der er læst af forfatteren selv, for så føler jeg at man får den helt rigtige tolkning.

Det er sjovt som genlæsninger aldrig er det samme som at læse en bog første gang. Enten så er oplevelsen ringere som det lidt er tilfældet med Harry Potter for mig, for jeg kan aldrig få den nye opdagelse af noget fantastisk igen eller også er den bedre oplevelse fordi man fanger andre nuancer. Det sidste var helt sikkert tilfældet her.

Jeg blev noget så utrolig påvirket af at læse Champagnepigen første gang. Men Leonora Christina Skov skulle også efter sigende med ’Champagnepigen’ have forsøgt at skabe en historie som er så foruroligende, at man ikke kan lade være med at læse videre … Hvis det er rigtigt, så er hun lykkes 100%. Jeg bliver så utrolig påvirket af den her slags historier, at jeg faktisk havde en vildt dårlig dag mens jeg læste bogen første gang. Jeg blev nødt til at læse den hurtigt, for jeg skulle virkelig bare af med det mørke sind jeg kom i og det kunne da kun gå for langsomt.

Her under genlæsning var jeg knap så dramatisk omkring det og kunne nyde historien mere. Og på en måde beundrer jeg Leonoras evne til at kunne påvirke sin læser på den måde. Det skyldes i høj grad at hun er en fantastisk historiefortæller. Jeg elsker hendes skrivestil, men helt sikkert mest hendes andre bøger.