Americanah

Americanah

Forfatter: Chimamanda Ngozie Adichie

Originalsprog: Engelsk

Genre: Realisme

Målgruppe: Voksne

Udgiver: Gyldendal

Tak til bog og ide for anmeldereksemplaret


Ifemelu og Obinze forelsker sig i Lagos som teenagere. Nigeria styres af militæret, og folk flygter fra landet. Selvsikre Ifemelu rejser til USA. Her oplever hun sejre og nederlag, finder og mister venner og konfronteres for første gang i sit liv med spørgsmål om race. Obinze har planer om at rejse efter Ifemelu, men efter terrorangrebet den 11. september nægtes han adgang til USA. I stedet kastes han ud i en farlig og illegal tilværelse i London. Tretten år senere er Obinze en velstående mand i det nye demokratiske Nigeria, og Ifemelu har fået succes i USA somforfatter til en anerkendt blog. Men har de efter så mange års adskillelse modet til at mødes igen?

Americanah føles mere som en vigtig bog frem for en god historie. Forstået på den måde, at Adichies fænomenale og skarpe betragtninger og visdom skinner igennem og får bogen til at føles mere som faglitteratur/biografisk frem for en kærlighedshistorie. Det gør den bestemt ikke ringere - faktisk tværtimod.

For mig var kærlighedshistorien ikke omdrejningspunktet, ej heller særlig vigtig, og ikke nødvendigvis særlig interessant. Det der i aller højeste grad var interessant var Adichies beskrivelser af kulturelle forskelle - hendes betragtninger er så skarpe, at jeg faktisk føler alle burde tage og læse den her bog. Jeg tror det kunne være ret læreridt i forhold til den verden vi har i dag. En verden der bliver smallere - en verden hvor det er vigtig at vi er åbne og imødekommende overfor det der før har virket fremmet og langt væk. Hvis alle så på verden som Adichie vil den være et noget sjovere og rare sted i hvert fald.

Sprogligt var Americanah virkelig en stor nydelse. Sproget er noget helt særligt. Det er indlevende og samtidig tilfredsstillende for enhver sprogelskere. Selvom bogen er lang, og langsom om at starte op, så føles det slet ikke sådan, for man bliver fuldstændig grebet af Adichies naturlige historiefortæller egenskaber.

Det bliver ikke sidste gang jeg læser en bog af Adichie. Jeg knuselsker hendes små feministiske værker (Vi burde alle være feminister & Brev til en nybagt forældre) - hvor hun også er super super skarp, men hun er mindst lige så skarp på racisme og kulturelle forskelle. Hun er virkelig en forfatter der kan gøre en forskel gennem hendes tekster - hun har i hvert fald fået mig til at se anderledes på nogle ting og for det værdsætter jeg hende til skyerne.