torsdag den 11. oktober 2018

Carl er gavmild







Carl er gavmild

Forfatter: Ida Jessen
Illustrator: Hanne Bartolin
Serie: Carl for de mindste
Genre: Billedbog
Målgruppe: Fra 1 år
Udgiver: Høst & søn

Tak til Rosinante og co. for anmeldereksemplaret


"Elefanten Carl afspejler på fornemmeste vis, hvad der rører sig i et barn." Det citat står på bagsiden, det er taget fra en anmeldelse i Fynes stifttidende. Jeg plejer ikke at citere andre anmeldere i min egen anmeldelse, men det her citat har simpelthen ramt hovedet på sømmet. For det er lige præcis dét som Carl bøgerne gør så godt. De forstår de følelser der er i børn fra 1 års alderen - og tro mig, hvis du ikke har børn, så kan det nogle gange godt være svært at vide hvad børn kan relatere til når det gælder om at vælge gode børnebøger. 

Men Carl er et sikkert hit. Både første gang, men i høj grad også denne gang. Carl er gavmild er så at sige lige i øjenhøjde med børnene, og det er en rigtig skøn oplevelse som forældre, at dele en læseoplevelse med sit barn, som det ser ud til han får en masse ud af. 

Lige i tiden går det nemlig stærkt med at bladre og råbe ting op fra billederne. Ordene synes typisk at gå forbi sønnikes øre, men her er balancen simpelthen så god, at vi både får en lille snak om billederne. I den her stil: 'STOR' 'LEFANT' 'AVE' . Og jeg får læst teksten højt for ham og han griner af mine animerede forsøg. 

Det her er virkelig på alle måder en hjertevarm og meget anbefalingsværdig bog til børn fra 1 år og opefter. Min søn på 2 1/2 elsker bøgerne, og jeg tror han bliver ved med det i noget tid endnu.



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig