de

de

Forfatter: Helle Helle
Genre: Realisme, minimalistisk kort prosa
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Rosinante & co.

Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret

"de" er en skildring af et mor-datter-forhold. Det er en fortælling om sygdom og kærlighed og om at gå på gymnasiet i begyndelsen af 80'erne. Om sprog, der ikke slår til, men alligevel gør det.

Jeg har rigtig længe gerne villet læse de - faktisk helt siden før den udkom, da jeg fik den til anmeldelse. Og selvom jeg er blevet meget bedre til at værdsætte kort prosa og ikke dø af kedsomhed under læsning, så tog det åbenbart en hel del tilløb før jeg endelig fik læst Helle Helles nye roman 'de'. Hvilket er komisk når man tænker på, at bogen kun tager omkring halvanden time at læse.

Det er faktisk lige præcis sådan en slags humor vi møder i bogen. Altså den slags der både er lidt sjov og lidt trist samtidig. 'de' er nemlig en bog der handler om sorg. Ikke den der bliver diskuteret, men den der er mellem linjerne. Og det er det Helle Helle kan og som hun gør så smukt. Sproget. Det er elegant. Det er minimalistisk - der bliver sparet på ordene i sådan en grad, at læseren indimellem skal have tungen placeret lige i munden for at følge med. 'de' er et sprogligt mesterværk - intet mindre. Jeg efterlades dybt imponeret og stor beundre af Helle Helle.

Normalvis er jeg tilbøjelig til at give seks stjerner for den slags genialiteter. Men som anmelder repræsentere jeg, den læsertype jeg selv er, først og fremmest, også selvom det er min fornemmeste opgave, at se ud over det. Men sandheden er, at jeg ikke er til kort prosa og det er jeg stadigvæk ikke, for selvom jeg værdsætter den og er dybt imponeret over den, og ja selv et kort øjeblik bliver fortabt i den, så er det desværre kun et kort øjeblik - jeg keder mig langt de fleste øjeblikke og drømmer om at læse historier der ikke handler så meget om vores verden og som i stedet kan tage mig med på eventyr og være mindre hverdagsagtig. For det er det Helle Helle skriver om; hun skriver om hverdagen, hun skriver om dig og mig og helt nede på jorden og hun gør det så smukt. Og hvis jeg nogensinde skal læse noget kort prosa igen, så skal det være af Helle Helle.