Mægtigere end sværdet
Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: Clifton-krøniken #5
Originalsprog: Engelsk, Mightier Than the Sword
Genre: Historisk fiktion, slægtshistorie og spændingsroman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof
Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret
Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger og forræderi.
Jeg kan ikke få hænderne ned over den her serie. Den er simpelthen sådan en fantastisk kombination af at være både karakterdreven og plotdreven. Samtidig med at den er nervepirrende spændende med sine retssager, anholdelser og situationer med direkte livsfare. Personligt er jeg også helt vild med de historiske infodumps - der for min skyld gerne måtte have været endnu flere af.
Persongalleriet fungere især fantastisk fordi der er masser af modspil og sammenspil mellem personer. Der er masser af intriger - alt lige fra kærlighed til fjendskab. Man holder virkelig med personerne, hvilket er med til at gøre det hele ekstra nervepirrende - og jeg må tilstå, at jeg især er nervøs for slutningen af serien. Der er syv bind i alt. Dette er nummer fem.
Jeg startede med at læse bogen med meget kritiske øjne, for typisk falder serier ofte i kvalitet. Og bind 3 og 4 havde jeg da også 'kun' givet fem stjerner. De var ikke så gode som de to første bind i serien. Jeffrey Archer skriver simpelthen fantastisk (en født historiefortæller) men han bruger typisk den samme model til at skrive sine bøger. Men bind fem overraskede mig. Ligesom man tror, at serien bliver kedelig fordi den følger den samme model som i de andre bind, så bliver man i stedet pludselig grebet af historien og så ser man sig ikke tilbage. Man er hooked.
Og som med alle bøgerne i serien, så har jeg virkelig VIRKELIG lyst til snart at læse bind seks. Archers cliffhangers er frygtelige! Heldigvis er den her serie indtil videre udkommet med et halvt års mellemrum, så jeg behøver ikke vente så længe.
Ingen kommentarer
Send en kommentar