lørdag den 10. november 2018

Jagten på julemandens latter









Jagten på julemandens latter

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen
Illustrator: Sussi Bech
Serie: Selvstændig fortsættelse til 'Juleønsket'
Genre: Juleeventyr
Målgruppe: Alle
Udgiver: Høst og søn

Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



Jagten på Julemandens latter er en nissefortælling fra Julemandens slot om, hvad der sker, da Julemanden pludselig ikke længere kan sige sit "Ho-ho-ho". Det kræver et større detektivarbejde at finde årsagen ...


Jagten på julemandens latter var simpelthen sådan en fin og sød julehistorie. Jeg vidste faktisk ikke at den her bog var en selvstændig fortsættelse til 'Juleønsket'. For jeg har nemlig ikke læst 'Juleønsket', men det havde ingen betydning for min læsning af den her historie overhovedet.

Juleeventyrer bevæger sig lidt over i en blanding af det klassiske og det vi har set på film. Måske særligt amerikanske julefilm. Nisseværksted. Nisseråd osv. Dog formår Kenneth Bøgh Andersen, stadig (på så få sider) at gøre universet sit eget og originalt. Illustrationerne passer rigtig godt til og understøtter historien rigtig fint.

Plottet har et fint krimielement og jeg elskede personligt at de to nisser forholdte sig til det som om de så det som en bog. For er det ikke altid sådan at man som læser sidder og tænker: hvad vil være det mest overraskende forfatteren kunne gøre nu … og så vil man enten have gættet rigtigt, blive skuffet eller blive overrasket over at forfatteren faktisk er lige lidt klogere en læseren. Kenneth Bøgh Andersen er en af de kloge. Så måske han også kan snyde dig?









SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig