Snigmorderens lærling

Snigmorderens lærling

Forfatter: Robin Hobb
Serie: Farseer trilogien #1
Originalsprog og -titel: Engelsk, Assassin's Apprentice
Genre: Fantasy
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Cicero

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret


En kold vinterdag bliver en seksårig dreng afleveret til kongen af De Seks Hertugdømmers folk med en besked om, at nu er det på tide, at drengens far, kronprins Chivalry, selv tager sig af ham. Drengen får hurtigt kaldenavnet Fitz og bliver sat til at hjælpe til i kongens stalde ved hoffet i Bukkenborg. En bastard kan dog udgøre en potentiel trussel for rigets sikkerhed, så derfor beslutter den gamle kong Shrewd at købe drengens troskab og tage ham under sine vinger.


Som en fantasy-læser med respekt for sig selv, så ja - jeg tilstår: det er long overdue, at jeg læser noget af Robin Hobb. Ja, hun er vel den ukronede dronning af klassisk (high/epic) fantasy. Jeg har faktisk villet læse noget af hende siden jeg blev færdig med Tolkien i mine teenageår, men af en eller anden årsag har jeg aldrig fået undersøgt hvor man skulle starte. Hun har vel skrevet noget nær 100 bøger efterhånden. 

Det bedste ord for denne læseoplevelse er nok: hyggeligt. Det var nemlig enormt hyggeligt, at læse Snigmorderens lærling. Den minder mig på den måde meget om at læse Harry Potter, som nok er noget af det hyggeligste læsning i verden. I dag forventer vi nok en masse action af en bog der hedder noget med 'Snigmorderen' - eller det ville jeg i hvert fald gøre - men faktisk så sker der ikke så meget i den her historie. Den er fortalt langsom - men det er virkelig en rigtig god ting i det her tilfælde. Robin Hobb skriver nemlig utrolig godt og så indlevende at det er meget nemt - og ikke mindst skønt, at fordybe sig i. Og jeg nød virkelig kontrasten til alle de action præget bøger jeg tilfældigvis har læst på det sidste.

'Snigmorderens lærling' er en coming of age historie hvor vi følger Fitz fra barn og hvordan han vokser op, i det liv han er blevet givet. Det er i sig selv bestemt ikke et kedeligt liv - og det er interessant og se hvordan Fitz udvikler sig under vejs. Alle bipersonerne er virkelig godt opbygget og det giver masser af dynamik til historien. Verdensopbygningen er for mig også altid vigtig i en god fantasyroman og heller ikke her skuffer Robin Hobb. Verdenen synes at være rig og stabilt opbygget.

Der er ingen tvivl om at Robin Hobb fortjener titlen som dronning af epic/high fantasy. Det er virkelig kvalitet hun har leveret og jeg glæder mig til at læse meget mere fra hendes hånd i fremtiden.