Brev til en nybagt forældre

Brev til en nybagt forældre

Forfatter: Chimamanda Ngozi Adichie
Originalsprog: Engelsk, Dear Ijeawele, Or a Feminist Manifesto in Fifteen Suggestions

Genre: Feministisk manifest

Målgruppe: Voksne

Udgiver: Gyldendal

I Brev til en nybagt forælder eller Et feministisk manifest taler forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie om det vigtige arbejde, det er, at opdrage en pige i nutidens samfund. Kort, koncist, personligt og inspirerende oplister hun i 15 punkter, hvordan man som forældre kan opdrage sin datter feministisk i det 21. århundrede

Jeg har sagt det før, men jeg synes ikke det kan siges nok. Jeg synes alle burde tage og læse Chimamanda Ngozi Adichies to små bøger om feminisme. Mænd som kvinder. Og selvom denne bog er skrevet som et brev til forældre af en pige, så kan man sagtens læse den og få meget ud af den selvom man kun har en dreng/drenge.

Forfatteren Chimamanda Ngozi Adichie er noget så utrolig god til at komme med et mere realistisk perspektiv på hvordan verdenen burde se ud hvis kønne virkelig var ligestillede. Hvilket vi jo kan konstatere, at de stadig ikke er. Som sagt ovenfor ville jeg ønske at mænd også læste bøgerne, for rigtig mange mænd forbinder feminisme med sure og vrede kvinder der bare ævler eller skælder mænd ud. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Jo, selvfølgelig findes de typer derude, men der findes også mænd der er mandschauvinister - hvilket kun er et ganske lille fåtal - men som det er med de helt vrede kvinder får de meget plads derude i verdenen fordi det er dem der råber højest. Vi andre burde bare være klogere. Og det bliver vi ved at læse denne super hurtige læste sag, der er skrevet i et meget letfordøjelig og -forståeligt sprog.

Der er også meget at hente for os kvinder. F.eks. synes jeg det var ret sjovt at tænke på denne lille pointe: Hvis vi nogensinde skal være ligestillede, så skal vi droppe ideen om at det kun er mænd der kan fri. Det burde været lige så meget kvinder der kan fri. Det er en skøn og romantisk gestus og tradition, men i princippet giver vi manden magten til forholdet. Også selvom vi har magt til at svare enten ja eller nej. Hvis de aldrig spørger så kan vi sige hverken ja eller nej. Personligt tror jeg det ville klæde verden at vi holdt op med at romantisere mændenes ned på knæ. Det kunne gøres romantisk på så mange andre måder, med en fælles samtale om det, en fælles beslutning over en middag, eller hvor begge går ned på knæ og siger ja eller nej til hinanden. Sorry, det var et sidespor. Men se hvordan Chimamanda får en til at se anderledes og friskere på verdenen. Den kan altså virkelig anbefales at læse sammen med 'Vi burde alle være feminister'. Jeg har selv givet den i gave flere gange, fordi det er virkelig en god guide og fordi det kan være et wake-up call for nogle.