Vi har altid boet på slottet
Forfatter: Shirley Jackson
Originalsprog og -titel: Engelsk, We Have Always Lived in the Castle
Genre: GotiskMålgruppe: Voksne
Udgiver: Alhambra
Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret
Lige siden giftmordet, der tog livet af næsten hele familien Blackwood, har de lokale set skævt til huset bag det høje hegn. Merricat Blackwood bor der stadig med sin søster Constance og deres gamle onkel, og livet går roligt videre for dem alle tre. Constance pusler i haven og køkkenet, onkel Julian nusser med sine papirer, og Merricat begraver sølvmønter ved bækken og hvisker hemmelige ord i mørket for at holde dem fri for onde øjne.
Der var mange ting der tiltalte mig ved den her bog og gjorde at jeg gerne ville læse den - ikke mindst katten på forsiden (som faktisk viser sig at have en forholdsvis stor rolle i bogen). En anden grund var at det er en af Leonora Christina Skovs yndlingsbøger og hun har altid den bedste smag i bøger. Hun har også skrevet forordene i denne udgave.
Men den aller vigtigste grund er at det er en gotisk historie og Shirley Jackson skulle være en af foregangskvinderne indenfor genren. Og jeg har indenfor de sidste par år virkelig begyndt at værdsætte og elske den genre. Den har noget forførende over sig og det er helt sikkert det samme som jeg oplever i 'Vi har altid boet på slottet'.
Jeg var fuldstændig opslugt under læsningen. Shirley Jacksons sprog er magisk og synes at tilhøre en hel anden verden. Den er både forførende og super skræmmende på en og samme tid. Hendes måde at fortælle og beskrive på er det der gjorde bogen så fantastisk at læse. Selve historien var på ingen måde overraskende eller noget man ikke har set før - eller det kan det være, at det var dengang hun først udgav den, men vi ved allerede hvem der har puttet gift i sukkeret nærmest fra første side. Det der til gengæld er spændingsmomentet er, hvad vedkommende kan finde på nu, hvor den trygge verden ser ud til at smuldre.
Jeg er dybt imponeret over hvor fantastisk Shirley Jackson skriver og jeg er sikker på at det ikke er sidste gang jeg læser noget fra hendes hånd. Bogen har placeret sig solidt som en af mine yndlings - efter Jane Eyre og Stormfulde højder - og Jane Austens Northanger Abbey. Men dog før alle andre jeg har læst, deriblandt Rebecca af Daphne du Maurier. Det er virkelig et mesterværk - og et som Leonora Christina Skov også skriver - alt for underkendt mesterværk.
Den er bare så god - jeg er i gang med at læs den for 3. gang :-)
SvarSlet