En julekalender
- 24 nedslag på Decembervej
Forfatter: Margaret Lindhardt
Genre: Julebog / fagbog
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Eksistensen
Tak til forlaget Eksistensen for anmeldereksemplaret
Den tidligere vært på Giro 413 har begået en livsglad, personlig og eftertænksom julekalender. Læs et kapitel hver dag i december.
'En julekalender' en kalenderbog for voksne til hver dag i december måned - et kapitel om dagen indtil juleaftensdag.
De små kapitler er let biografiske - minder og tanker fra Margaret Lindhards egen barndom og arbejde som vært i Giro 413. Kapitlerne indeholder moralske råd og ikke mindst gode kristne værdier så som næstekærlighed. At læse den føles lidt som at være til en julegudstjeneste og høre en god prædiken.
Jeg elsker hele ideen bag voksne-julekalendere og håber at det bliver en større ting fremover, for vi tæller i forvejen julen ned med kalenderlys og chokoladekalendere og pakkekalendere til de mindste, men hvor er det rart med et kort tekststykke til os voksne med tid til eftertanke og refleksioner. Det er et øjeblikkes ro i en travl og hektisk hverdag.
Personligt kunne jeg godt have brugt lidt mere julestemning og lidt færre gentagelser, men der er ikke nogen tvivl om at Margaret Lindhardt her har ramt en stor interesse, der ligger hos sin egen generation med fortidsrefleksioner og tanker omkring hvad fremtiden kunne have brug for.
Ingen kommentarer
Send en kommentar