Jammers minde

Jammers minde

Forfatter: Leonora Christina Ulfeldt
Genre: Historie / biografisk / klassiker
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Gyldendal

Tak til Bog & ide for anmeldereksemplaret



I 21 år, 9 måneder og 11 dage sad Leonora Christina som fange i Blåtårn. Jammers Minde er en utrolig levende og karsk beretning om, hvad hun bliver udsat for i sit uhumske fangenskab blandt rå og primitive vogtere og medfanger, rotter og mordere.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid fundet historien om kongedatteren Leonora Christina utrolig spændende. Jeg skrev opgaver om hende i folkeskolen og læste næsten alt hvad der kunne opdrives. Både skønlitteratur og faglitteratur. Alligevel er det først nu jeg endelig får læst noget tekst fra hendes egen hånd. Faktisk ville jeg havde gjort det i forbindelse med en opgaveskrivning, men ved en fejl fik bibliotekaren lånt mig 'En landsbydegns dagbog' af Steen Steensen Blicher, så den læste jeg i stedet og fik aldrig læst 'Jammers minde' - ikke før nu. Men bedre sent end aldrig som man siger.

Måske fandt jeg den oprindeligt spændende fordi historien om Leonora Christina og hendes 22 års fangeskab i Blåtårn er et af de mest farverige begivenheder vi har i den danske historie - eller også er det fordi at man der mellem siderne hurtigt opdager, at hun er en utrolig intelligent kvinde, som gik efter det hun ville have. Selvom hun var hendes mand dybt loyal (alt for meget faktisk) så var hun samtidig også utrolig selvstændig og hun havde uden tvivl også selv indflydelse over sin og sin mands skæbne. Og det er ikke så tit man støder på historier om selvstændige kvinder med ben i næsten på den tid. Selvfølgelig fandtes de, men historierne om dem er ikke bevaret så godt som historien om Leonora Christina.

Bogen her er fortalt i et lidt nyere dansk sprog og er derfor nem at læse i forhold til at teksten blev skrevet i midten af 1600-tallet. Derudover er der en virkelig glimrende indledning som hurtigt fortæller læserne hele Leonora Christinas historie. Fra hendes tid som sin far, kongens, favorit til flugten fra Hammershus, retssagen med svenskerne og årene i Blåtårn.

'Jammers minde' er et af Danmarks vigtigste værker. Det er også en af de tidligste biografier skrevet af en kvinde på verdensplan. Og det er det ældste danske værk der er optaget i Kulturkanonen (kulturkanonen er en liste med kunstværker som er essentielle i den danske kulturarv). Og når man tager alt det i betragtning så er det faktisk nærmest fjollet at vi ikke er flere der har læst 'Jammers minde' eller at den ikke er gjort til obligatorisk læsning i skolen.

Jeg er virkelig glad for endelig at have fået den læst og ikke mindst læst om Blåtårn i hendes egne ord. For jeg kendte faktisk det meste til historien i forvejen, for biografierne og de skønlitteratur historier om Leonora Christina har selvfølgelig lagt sig utrolig meget op af 'Jammers minde'.

Men man skal ikke forvente den helt store pageturner, da historien handler om Leonora Christinas tid i Blåtårn og det er begrænset hvad der sker. Så der er en hel del 'han sagde', 'hun sagde' og 'så gjorde han' osv. Altså er det et billede af Leonora Christinas dagligdag som klart nok er meget indskrænket som den fange hun er. Men hun skriver stadig meget levende og indgående om alt hvad hun foretager sig og om hvordan hun får den ene efter den anden fangevogter til at give hende redskaber som hun kan bruge i sit fængsel. Det er på ingen måde en lang bitter beretning om at blive uretfærdigt behandlet - ej heller lange længselsfulde tekster om savnet på sin mand. Alt det deler hun ikke. Hun skriver kun ud fra sin nye hverdag og om hvad hun gør og hvad der sker omkring hende- krydret med nogle enkelte refleksioner i forhold til gud.