tirsdag den 28. april 2020

Da farfar forsvandt






Da farfar forsvandt

Forfatter: Line Lybecker
Genre: YA / realisme / ungdomslitteratur
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Forlaget Calibat

Tak til Line Lybecker for anmeldereksemplaret

Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste. For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden.


Puha, hvor skal jeg begynde. Den her historie ramte virkelig dybt. Vi mistede min mands morfar til Alzheimers, så rigtig mange af tingene vækkede genklang. Jeg har også selv som hovedpersonen Patrick mistet et meget nært familiemedlem da jeg var seks år gammel, så jeg havde absolut intet problem i at sætte mig i Patrick sted. Hvilket selvfølgelig gjorde, at jeg ikke kom igennem bogen uden ret så våde øjne. 

Line Lybecker har virkelig gjort sit research godt og grundigt. Historien er gennemarbejdet og gennemtænkt. Og så er den skrevet rigtig godt. 

Bogen ville være oplagt at bruge i skolesammenhæng, da sorg, død og sygdom blandt de ældste blandt os helt sikkert er relevante emner at tage fat i. (Især i denne Coronatid.) Der er i hvert fald masser at snakke om ud fra historien. Især i forhold til Patrick - hvor meget skylder hans sine bedsteforældre i forhold til alt det de har gjort for ham, og hvor meget skal det gå ud over hans eget liv. Samt gode tematikker som medmenneskelighed, at tænke på andre, ansvar, sorg og ungdom.  

Men bogen vil især også være rigtig god til at hjælpe en med at forstå sygdommen demens og hvad den gør ved både den ramte og ved de efterladte. Uden at det på nogen måde bliver tungt og kedeligt. Tværtimod. Det er fortalt i øjenhøjde med hovedpersonen Patrick som har hele sit liv foran sig og som egentlig skulle tænke på alt mulig andet, men som i steder er smidt lige ind i sygdommens midtpunkt, for hans farfar har ikke andre end ham.

Åh, ja, medbring kleenex, når du læser bogen! Og giv dine bedsteforældre et ekstra stort knus når du ser dem igen. 




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig