Kvandrantiderne

Kvadrantiderne

Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #4
Genre: Sci-fi/paranormal/magisk realisme
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Tellerup

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret (reklame)

Noah er ekspert i at blive uvenner med alle, og i at lyve uden at blinke. Men han er også ekspert i at holde sig vågen. Helst for evigt. For med søvnen kommer monstrene – og alt det andet som Noah kæmper for at undgå. Sprækkerne i hans panser bliver langsomt større, og det kan have alvorlige konsekvenser. Både for ham selv og for andre.

Man ved, at når man sætter sig til at læse en Nanna Foss bog at den vil være både veludført og gennemtænkt ned til mindste detalje. Men man ved også at man blive underholdt, overrasket og indgroet i handlingen. Sådan var det også med Kvadrantiderne - Noahs historie.

Jeg har glædet mig til at læse Noahs historie siden Leoniderne (Bind 1), og at komme ind bag hjernen på ham. For det har været tydeligt fra begyndelsen, at noget har plaget ham. Han er også plaget og har egentlig ikke energi til at forholde sig til ret meget andet omkring sig end det som hjemsøger ham. Og den hårde facade han stiller op foran andre - stiller han også op overfor sig selv.

I bogen følger vi handlingens forløb efter bind 3 og sideløbende med det, er der flashbacks til da Noah og Pi bor i Australien (begivenhederne før bind 1). Det bliver alt sammen krydret med lidt drømmesekvenser hist og her.

Kvadrantiderne har indtil videre desværre været den mest forudsigelig af alle spektrum bøgerne. Det skyldes blandt andet, at den i starten opstiller et scenarie, som enten kommer til at ske eller ikke kommer til at ske - og scenarier der kun efterlader to muligheder (i virkeligheden kun en), finder jeg personligt altid meget begrænsende i læseoplevelsen. Heldigvis er der masser af andre overraskelser end bare det ene scenarie, men i mit tilfælde har jeg haft uheldet med mig og gættet rigtig igennem hele bogen.

Dermed sagt så var jeg stadig enormt godt underholdt. Spektrum-serien har så mange interessante niveauer, at det er svært ikke at blive fanget af historien. Man vil rigtig gerne bare læse videre når bogens sidste linje er læst og ikke mindst have endnu flere tidsrejser! Og endnu mere interaktion mellem de skønne karaktere som man nu har fulgt i fire bøger og virkelig er begyndt at holde af og holde med. Jeg elsker at se dem udfolde sig hver især og ikke mindst deres evner. Jeg er allerede i fuld gang med at forestille mig alle de vilde ting Emilie især rent faktisk kan gøre med sin evne.

Derfor regner jeg da også Nanna Foss som en af mine absolutte danske yndlingsforfattere indenfor ungdomslitteraturen og jeg følger troligt med i hende og Boris Hansens 60-uger dokumentar, hvor de fortæller en masse om hvordan det er at skrive deres bøger. Hvis du ikke følger med, så kan jeg anbefale at man tjekker det ud lige her. 

Og så skal Nanna også have point for at være dygtig i sin præsentation af diversitet og minoriteter i hele sin serie. Jeg tænker det især må være ekstra fedt for skoler, at have en bog hvor der er så meget at snakke ud fra og som samtidig er så god, at eleverne vil have nemmere ved at blive inddraget. Jeg ville have elsker at læse den her type litteratur i min folkeskoletid.