lørdag den 19. september 2020

Hvad tænker mit barn?

 






Forstå dit barn i mere end 100 hverdagssituationer

Forfattere: Tanith Carey og Eileen Kennedy-Moore
Originalsprog: Engelsk, What's my child thinking
Genre: Fagbog
Målgruppe: Forældre
Udgiver: Forlaget Alvilda

Tak til Bog & ide for anmeldereksemplaret / ikke betalt reklame


Find ud af, hvad dit barn i virkeligheden mener, når han eller hun siger: ”JEG VIL IKKE”, ”SE MIG”, eller ”JEG ER IKKE TRÆT”.

Denne bog gennemgår mere end 100 velkendte hverdagssituationer og viser, hvordan du afkoder dit barns adfærd, forstår psykologien bag og vælger den bedste måde at reagere på.


'Hvad tænker mit barn?' er en fagbog som er beregnet til, at hjælpe forældre med at afkode det deres børn siger, så de grundlæggende bedre forstår hvad det er de har behov for. Der er hverdagssituationer som er inddelt efter børnenes alder og bogen dækker fra de 2-7 årige. Ud over hverdagssituationer er der også gode råd til større omvæltninger i børns liv - som flytning og skilsmisse mv. Altså situationer hvor man virkelig har brug for alle de gode råd man kan få. 

Bogen indeholder rigtig mange genkendelige hverdagssituationer og udover at fortælle hvad barnet egentlig tænker, håber eller ønsker i den given situation så giver bogen dig også tip til hvad du som forældre kan gøre i den pågældende situation, for enten at ændre barnets adfærd eller måske ændre dit eget adfærd.

Derfor kan bogen også godt bruges som en slags 1 til 1 løsnings/opslagsværk, men for mig har jeg især nydt at bogen har givet mig noget at tænke over sådan generelt. Selv fra de aller første sider, hvor bogen beder en tage stilling til hvilken type forældre du gerne vil være og hvordan vil du gerne have dine børn beskrevet af andre osv. osv. Det er sådan noget der giver stof til eftertanke, for hvor tit tænker man lige over de ting - som faktisk betyder mest - når man står og smøre madpakke eller lægger tøj sammen. Så bogen har mest af alt givet mig et eftertragtet stop i hverdagens rutiner og har givet mig nogle værktøjer til at ligge mærke til flere ting omkring mine børns opdagelse/opførsel (primært kun den store indtil videre, den lille på 8 måneder kan vidst ikke rigtig opdrages endnu) og redskaber til forbedringer i de retninger jeg selv ønsker som forældre.

Ja, jeg synes den her bog er fantastisk - al det indblik jeg kan få i mine børn, er en hjælp jeg tager imod med kyshånd. Der er ikke noget jeg hellere vil end at give dem den bedste start på livet og den her bog højnede helt sikkert niveauet for mig. Der er så meget viden omkring opdragelse og børn som findes derude, som kan være utrolig nyttig i ens hverdag, men som man ofte glemmer at lede efter det - hvilket leder videre til at man ofte ikke ved hvor man skal lede henne, men den her bog er et rigtig godt skridt på vejen. 



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig