fredag den 23. oktober 2020

Interview: Julie Midtgaard







Julie Midtgaard er i øjeblikket aktuel med fantasyserien 'Sprækken til Luscuro'. Hun er netop udkommet med bind 3 - Elementkrigen - ved forlaget Tellerup.

Du kan møde Julie her:

www.juliemidtgaard.dk

Instagram: @juliemidtgaard - https://www.instagram.com/juliemidtgaard/

Facebook: https://www.facebook.com/juliemidtgaardforfatter




Hvordan fik du ideen til serien 'Sprækken til Luscuro'?

Jeg skrev de allerførste spæde idéer til Sprækken til Luscuro #1, Elementprøven, i mit dansk-kladdehæfte i 4. klasse, så det er efterhånden nogle år siden, idéerne dukkede op. Jeg kan se på dem, at mange af de ting, der fyldte noget i mit liv dengang og i årene efter, har fundet en plads i serien på forskellige måder: tests og prøver, de første forelskelser, venskaber osv.

Mine omgivelser, og min hjernes insisteren på at finde magien i dem, har også spillet en stor rolle. Skov- og markområderne uden for mine bedsteforældres sommerhus i Blokhus var noget af det mest spændende, for hvad gemte sig egentlig i det høje græs og mellem træernes stammer? Jeg kan tydeligt huske, at det var midt mellem markens siv og lyng, Reynir første gang trådte frem og mødte Gry. Naturen har altid virket magisk på mig – hvilket den også på mange måder er. Derfor indgår urter og naturens elementer som det bærende for magisystemet i serien.

Hekse var det allerførste emne, jeg vidste skulle med i bogen. Jeg synes de var seje, og at det var vildt uretfærdigt, at nogen kunne finde på at brænde kvinder (og mænd og børn), fordi de efter sigende havde evner og viden ud over det normale. Derfor er Sprækken til Luscuro skrevet som svar på spørgsmålet: Hvad hvis de mange hekse, vi forsøgte at henrette for hundredvis af år siden (og stadig gør enkelte steder i dag), udmanøvrerede os og overlevede, uden vi var klar over det? 



Hvordan er din skriveproces?

Kaotisk! Ej, jeg plejer at bygge et ret solidt skelet op, inden jeg går i gang med at skrive. Jeg brainstormer en masse, samler noter skrevet i hæfter, notesbøger, post its og servietter. Den kreative proces er meget rodet hjemme hos mig, og min kæreste er ikke altid lige stor fan, når idéerne til de næste mange eventyr ligger spredt ud over seng, stuegulv og spisebord i ugevis. Jeg tænker tit over, hvor mange idéer, der mon går tabt, fordi de simpelthen bliver væk? :-O Jeg har i hvert fald oplevet at finde ekstra noter, efter bogen er trykt, og tænke: Øv, dem ville jeg faktisk godt have brugt!

Inden jeg går i gang med at skrive, laver jeg som regel en kapiteloversigt, som egentlig bare er en tabel, der beskriver med få linjer, hvad der skal ske i hvert kapitel, inkl. et par stikord til, hvad fremdriften i kapitlet er og en angivelse af datoen. Jeg skriver aldrig datoen i selve kapitlet, men det er simpelthen nødvendigt for mig at have en præcis tidslinje, så jeg ved nøjagtigt hvornår kapitlerne foregår i forhold til hinanden – og i forhold til tidligere og efterfølgende bøger i serien. Kapiteloversigten bygger jeg ofte løst over en skrivemodel. Jeg kan rigtig godt lide treaktsmodellen. 



Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?

Chokolade! Jeg kan bedst skrive, når der er lidt hyggeligt. Så et blødt tæppe og chokolade på flydende og fast form er et must. Her til efteråret er kaffe med pumpkin spice også tilladt i koppen for variation. Jeg ville ønske, jeg var typen, der kunne skrive med stemningsmusik i ørerne, men det hiver mig ud af fortællingen. Jeg er blevet lidt bedre til at fokusere, men særligt i starten skulle der være ro omkring mig, og jeg sad med ørepropper og store høreværn (samtidig). 



Hvad holder du mest af og mindst af i skriveprocessen?

Jeg holder allermest af den allerførste gang historien møder papiret (eller, nå ja, tastaturet). Når det, der længe har været tanker, idéer og følelser i mit hoved, for første gang bliver til ord, og alting føles magisk, uendeligt og muligt.

Det hårdeste for mig er den del af redigeringen, der handler om at omskrive. Jeg har intet imod at slette og intet imod at skrive mere til, men omskrivninger synes jeg er hårde, for de er et resultat af, at jeg ikke har formået at formidle det, jeg havde tænkt. Så skal jeg forsøge at regne ud, hvad der gik galt, og hvordan det bliver rigtigt. Der har jeg heldigvis mine skønne betalæsere at sparre med.

Og så er der korrekturlæsningen. Nu, hvor jeg langt om længe har lært at sætte komma korrekt, er den første runde ikke så slem. Men runde 26?? Aaaaaaaargh, der er jeg ved at være træt af at læse den samme historie om og om igen. 



Er du god til at planlægge din tid?

På ingen måde! Både når det kommer til skrivningen og resten af mit liv. Jeg er en evig tidsoptimist, og det er så dumt, for jeg er nærmest altid bagefter. 



Ved du hvad du vil skrive på når du er færdig med din nuværende serie?

Ja. Eller nej. Eller ... Jeg har lyst til at starte på mindst fem forskellige historier, og hvilken én af dem, det bliver, har jeg ikke bestemt mig for endnu. Men apropros at være tidsoptimist, så kunne jeg godt bruge lidt mere tid til at skrive alle de historier, der spirer og kalder på mig.





5 hurtige:



Favorit...



...Sted at læse?

Under en dyne eller på en solseng (kombinér selv med rette årstid).



...Sted at skrive?

I et usynligt rum, kun jeg kan finde (jeg har ikke fundet det endnu, men der skal helst være ensomt og stille. Alternativt hjemme i min egen lejlighed med nedrullede gardiner ud til verden).



...Bog?


Skammerens datter. Altid.



...Forfatter?

Lene Kaaberbøl.



...Genre?

Fantasy!


SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig