torsdag den 31. december 2020

Godt nytår

 

Tusind tak til alle jer der har læst mede i 2020 og givet likes og kommentarer på Instagram - hvor billedet er fra. Det er mine top ni mest likede billeder på instagram i et år hvor jeg har været på barsel det meste af året, bortset fra nogle få uger. Det har som bekendt også været året med corona og det må jeg tilstå har givet mig et hårde år end jeg lige havde håbet på. Derfor har der også været alt for lidt aktivitet på bloggen - i hvert fald i forhold til hvad jeg selv har haft lyst og behov for. 

Det har faktisk været svært for mig at navigere rundt i en blog, hvor jeg pludselig ikke havde de samme spilleregler som tidligere. Hvor jeg ikke satte masser af udfordringer og delte læsesatusser i et væk. Det er også året hvor jeg droppede at anmelde alt hvad jeg læste og satsede på at jeg kunne udgive et indlæg hver fjerde dag - men det holde heller ikke stik. Det har fået mig til at føle, at enten så kan jeg kun finde ud af at gå all in eller også så bliver det forsvindende lidt. 

Meeen .. det kan nu ikke passe og det har jeg 2021 til at bevise. For jeg savner at blogge som jeg gjorde tidligere og selvom der ikke helt er den samme tid som tidligere, så må det kunne lade sig gøre at finde den gyldne middelvej. 

Jeg ser i hvert fald frem til at dele mine læseoplevelser med jer i det nye år - så langt så godt. Vi ses og rigtig godt nytår!






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig