Den sidste årsfest
Forfatter: Liane Moriarty
Enkeltstående bog
Originalssprog og -titel: Engelsk, The Last AnniversaryGenre: Realisme, kærlighed
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag
Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret
Deres veje krydses igen, da Sophie uventet arver Thomas’ afdøde tante Connies hus på den sagnomspundne ø Scribbly Gum. Sophie flytter dertil og begynder et nyt liv. Hun føler sig fri og lykkelig, lige indtil det hele kompliceres. Hun bliver en del af en ukonventionel familie, hvor alle bærer på et spind af hemmeligheder.
Den her bog var et eventyr. Liane Moriarty skriver simpelthen mesterligt og man lander derfor pladask på den sagnomspundne Scribbly Gum ø - hvor et mordmysterium har påvirket familien og øen i generationer. Man føler virkelig, at man er der og det gør oplevelsen utrolig virkelig. Stemningen og familien er simpelthen fantastisk at opleve.
Denne bog er faktisk en lidt ældre bog af Liane Moriarty og jeg var lidt spændt på hvad jeg ville synes om den - for hendes nye bøger synes jeg jo er intet mindre end geniale for de har et ekstra lag som ikke mange bøger har og en dybde der får en til at miste fodfæstet og lade sig rive med. Men det viser sig at Liane Moriarty faktisk altid har været så genial for den her bog står fuldstændig mål med hendes nyere bøger.
Den er lidt anderledes i sin stil men det gjorde faktisk ikke noget for karakteropbygningen er stadig i top, plottet stadigngodt gennemtænkt med de sædvanlige twists som ikke er helt til at forudse. Og skrivestilen er som sagt stadig den samme. Så selvom det jo faktisk er en af Liane Moriartys ældre bøger, så føler jeg at jeg får noget nyt fra hendes hånd jeg ikke har fået før. Nemlig et eventyr.
Ingen kommentarer
Send en kommentar