lørdag den 8. oktober 2011

True Blood (review)

Charlaine Harris er forfatteren bag bog serien True Blood. Hun udgav den første bog, Dead until Dark (på dansk: Død indtil solnedgang), i 2001. True Blood er blevet til en populær tv-serie der nu er igang med 4. sæson. Næste bog i serien bliver udgivet på engelsk til foråret 2012.



True Blood foregår i en verden, hvor vampyrer er en accepteret del af samfundet - ikke nødvendigvis vellidt, men dog accepteret.  Så det er stadig lidt nyt for byen Bon Temps (sydstatsby), da de får en vaske ægte vampyr tilflytter ved navn Bill. Han vækker også opsigt hos servitricen Sokkie Stackhouse, ikke fordi hun servere ham et glas blod, men fordi hun ikke kan høre hans tanker. Sokkie kan nemlig høre de almindelige dødeliges tanker. Sokkie bliver forelsket i Bill, selvom hendes venner og bekendte mistænker ham for at være skyld i de mystiske ting der nu begynder at ske i byen.

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme, jeg har ikke læst bøgerne, og jeg har kun set sæson 1 af tv-serien. Jeg har hørt at bøgerne skulle være bedre end tv-serien, men grunden til jeg ikke med det samme sprang på bogvognen, var fordi karaktererne ikke rigtigt rørte mig. Så mit review bliver en smule mangelfuld, da jeg kun kan forholde mig til den første serie. Hvis jeg får taget mig sammen og læst bøgerne, kommer jeg stærkt igen med et review af dem.

Her er hvad jeg fik ud af 1. sæson af tv-serien: 

Selve handlingen i serien er egentlig meget god, med et godt stabilt flow. Man kan også godt mærke at det især er  karakkerne der driver historien. Bill interesserede mig meget. Jeg synes han var en rigtig oplagt vampyr, super dangerous og mystisk som en vampyr nu skal være det.

Sokkie har jeg det lidt svært ved. - Umiddelbart mener jeg hendes karakter er lidt urealistisk. Jeg synes hun nogle steder optræder for naivt til at hun med sin tankelæsning burde have et langt bedre indtryk end vi andre i hvordan verdenen ser ud. Hun har ikke den empati, som jeg personligt forventede. Så fordi jeg ikke fandt hovedpersonen så troværdig var nok en af de primære årsagter til at jeg droppede serien efter første sæson. Det samme gælder lidt Bill og Sokkies forhold, det er ikke umiddelbart klart hvorfor de to nødvendigvis har brug for hinanden, med mindre at man tæller Sokkies manglende evne til at kunne høre Bills tanker som en grund.

Jeg elsker skuespillerne i serien, især efter jeg fik kommet mig over den tykke sydstats accent. Serien har også sine fantastiske sjove øjeblikke hvor, vi høre folks tanker gennem Sokkie. Her får vi flere gange et godt indblik i hvor falske nogle mennesker kan være. Samtidig med at vampyrene forbliver mystiske fordi vi overhovedet ikke har noget ide om hvad de tænker.

Selvom det er karaktererne der driver meget af historien, er nogle af de personer vi møder lidt for meget ensporede. Mange af bi-personerne får heller ikke rigtig chancen for at udvikle sig, og det gør hovedpersonerne måske heller ikke rigtig. I hvert fald ikke så meget som jeg personligt kunne ønske. Nogle af personerne i tv-serien har næsten også så meget kant at det ikke virker oprigtigt.

Dette var min opfattelse af serien, selvom den måske var lidt negativt er der ingen tvivl om at man i hvert fald bliver underholdt på et lidt højere plan. Da Charlaine har haft en rigtig god fantasi som hun har forstået at udnytte. (Jeg kunne dog godt have undværret de mange sexscener.)

Bøgerne fåes på dansk og tv-serien fåes med danske tekster.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig