mandag den 26. marts 2012

Hunger games

Der er masse af godt i biografen ligenu, blandt andet Hugo (5 oscars) og Mirror, Mirror (Lille spejl på væggen der). MEN Hunger Games (Dødspillet) er klart den mest ventede af dem. Den kørte forpremiere onsdag og ellers normalt fra torsdag. Her en af de nærmeste dage kommer jeg med min anmeldelse af filmen, men i dag får i så anmeldelsen af bøgerne:

Genren er et sted mellem sci fi og paranomal og bøgerne er skrevet af Suzanne Collins, og udgivet 2008, 2009 og 2010.


Katniss lever i en fremtids verden af i dag, hvor en form for gladiator-reality-show for teenagere bliver lavet for at holde befolkningen fra at gøre oprør. Katniss bliver en af de udvalgte og skal nu redde sit liv i dette show ved at være den sidste overlevende. Det betyder også at Peeta, fra hendes hjemme distrikt, skal dø. I 2'eren (Catching Fire) kommer endnu et hunger games og i 3'eren (Mockingjay) begynder kampen endelig mod det korrupte system.


Her er det ikke som i Twilight kærligheden der driver historien. I stedet kan man ikke lægge bogen fra sig fordi det hele handler om overlevelse. Survival. Basic needs. For hvordan overlever denne ene pige ud af de 24 andre udvalgte, en dreng og en pige fra 12-18 år fra hvert af de 12 distrikter? Det er som udgangspunkt et rigtigt stærkt trækplaster.

Da jeg først hørte hvad serien handlede om, gladiator vs realityshow med unge, tænkte jeg... okay... langt ude.... Børn... Gladiator...  JUST WRONG. Men forfatteren formår at gøre det med finesse, så det virker. Måske fordi hun slår fast at dødspillet er styrets ondesindende værktøj til at holde distrikterne nede. Så selvom det alligevel virker lige lovligt ekstremt, så kan det dog accepteres når man læser bøgerne.

Suzanne holder også personerne ægte hele vejen og lader dem udvikle sig på en naturlig måde. Alligevel tager de i bogen måske lige lovlig let på døden og det at være morder. Samtidig med hvad det kan gøre ved en at have døden til at hænge over hovedet hele tiden. Efter min mening bliver der måske brugt lidt for lang tid i bogen på dress up og lidt for lidt til refleksioner. For de har da absolut ingen skrupler når det handler om at slå hinanden ihjel. Heller ikke fra vores hovedpersoner.

Selvom der er masse af spænding, så er plottet ikke særlig overraskende. Bøgerne er egentlig meget forudsigelige, så der kommer forfatteren ikke med noget nyt og originalt. Katniss er selv utrolig naiv. Hun kan slet ikke se hvad der sker for næsten af hende. Hvilket er noget som kan være til stor irritation for læserne. (Især mig personligt.) Der er ikke noget værre end en dum heltinde. Hun virker dog stadig ægte på alle de andre områder, bl.a. passer det meget godt at hun er den usympatiske og Peeta er den sympatiske. I bøgerne er også at finde Gale, og det er mellem Gale og Peeta at Katniss skal finde kærligheden, men som sagt er det begrænset hvor meget bøgerne handler om kærlighed. Godt nok er kærlighed hele tiden en faktor, men når vores heltinde ikke ved om hun er forelsket i nogen, så er det klart at det ikke fylder så meget i bøgerne. Det der fylder mest er action.

Selvom jeg personligt synes at bog nr. 3 er den dårligste i serien, så kan man ikke nøjes med at læse de to første, man skal have den sidste med.


KKKKK - Hunger Games får ikke det sidste K, fordi den ikke kan leve helt op til de andre bøger der vil ligge i den kategori, som Harry Potter eller Twilight. The Hunger Games kommer nemlig ikke, som tidligere nævnt, med noget særligt originalt noget-som-helst. Det som kunne have hævet den, var et ordentligt plot. Det er en bog man skal læse fordi man elsker den spænding der følger når man har døden over hovedet. Den får det femte K fordi den havde det magiske trækning der gjorde at man ikke kunne lægge bogen fra sig.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig