mandag den 29. oktober 2012

Beautiful Creatures (Stormvind) anmeldelse

Bogen udkom på dansk i sidste uge og filmen som bygger på bogen udkommer 7 marts 2013. Det er første bog i Casters serien af forfatterne Kami Garcia og Margaret Stohl.




På Gucca skriver de om bogen:
Ethan Wate er en teenagedreng, som bor i den lille sydlige by Gatlin County. Ethan begynder at blive hjemsøgt af drømme om en pige han aldrig har mødt og da en ny pige starter i hans klasse, viser sig at være pigen fra Ethans drømme. Det mærkelige sammenfald og den uforklarlige tiltrækning han føler til hende, gør Ethan fast besluttet på at finde ud af hvad alt dette skyldes - også selvom det betyder, at hemmeligheden der kan ændre alt vil blive afsløret!



Oftest er det sådan at hvis man er to forfattere, så er den ene f.eks. pigestemmen og den anden drengestemmen. Eller også så retter den anden dialogerne til, som vi f.eks. ser det med House of Night serien med P.C. Cast og Kristin Cast. Men det er ikke tilfældet i denne bog, faktisk har begge forfattere den samme skrive-stemme. De skriver begge på alle karakterne og de kan ikke altid selv sætte finger på, hvad de selv har skrevet eller hvad den anden har skrevet. Og det kunne jeg bestemt heller ikke mærke som læser.

Bogen foregår i en moderne verden som vi kender den, i et mindre bysamfund, hvor der lever magikere. I dette tilfælde kalder forfatterne det for Casters - som i Spellcasters. Hmm.. gad vide hvordan det bliver oversat til dansk... tryllerer.... :0))) Ej.. det håber jeg ikke. Kasterer... hmm... måske.. lyder bare lidt for stjernekaster agtigt...

En anden lidt atypisk ting ved bogen er, at vi ser det hele fra fyrens synspunkt - point of view. Hvilket har både sine fordele og ulemper. Det er i hvert fald helt klart et frisk pust, men kvindelige eller pigelæsere har måske lidt sværere ved at leve sig ind i bogen, når de ikke har en kvindelige hovedperson. Og da der er en del kærlighed i bogen, så tvivler jeg på der er ret mange drenge/mænd der læser den.

Jeg elsker sydstatsmiljøet i bogen (ser hele tiden Patrick Swayze som Orry Main for mig... ikke noget dårligt billede vel? :)), og jeg elsker det store tema i bogen der handler om at være misforstået, og hvordan man nemt kan blive ofre for småborgerligheden. Den der ide med at hvis man ikke er præcis sådan og sådan, så er man med det samme stemplet som mærkelig. Argh.. hader inderligt det synspunkt.

Selve handlingsforløbet og især slutningen virker faktisk en smule som om det lider under en masse redigering. Det er ikke så klart som det kunne have været. Og på den måde får man fornemmelsen af at, hovsa, så skete der lige det i stedet for, hmm okay, det var vel nok belejligt. 

Men generelt god historie, spændende karakterer og spændende handling. Handlingen bliver især gjort spændende af at vi har en form for deadline i bogen.

KKKK+

SHARE:

1 kommentar

  1. Det er min ynglings bog. De har bare at få oversat de andre bøger hurtigt, jeg kan næsten ikke vente mere! ;-)

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig