fredag den 21. december 2012

Juletravlt?

Meget bliver der ikke skrevet på lige i tiden. Julen er i sandhed over os og igen i år kommer det bag på mig hvor mange pakker der skal pakkes ind når man køber de fleste af dem over nettet. Eller nægter at få imercos reklame gavepapir på pakkerne.



Jeg hygger mig dog indimellem med En Storm af Sværd som er nærmest umuligt for mig at lægge fra mig. Den er SÅ spændende og der sker så ufatteligt meget. Så selvom det er fantastisk når man har en bog der har sådan en egenskab, så er det lidt kritisk og ikke mindst stressende herop til jul.

Heldigvis har jeg alle mine julegaver på plads, (pyha, havde lidt problemer med Post Danmark en overgang) og de fleste er ved at være pakket ind. Jeg mangler så en god gang husrengørning og vask&strygning.

Men er det ikke bare fantastisk hyggeligt? Gid man altid havde julestress frem for den almindelige stress.

Hvordan går det med jeres julegøremål?
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig