mandag den 11. februar 2013

Den Rubinrøde Krønike anmeldelse

Den Rubinrøde Krønike

Forfatter: John Stephens
Serie: The Books of The Beginning #2
Sprog: Dansk
Udgiver: Forlaget Alvilda

Originaltitel: The Fire Chronicle
Originalsprog: Engelsk

Hvis du ikke har læst første bog i serien, kan du i stedet læse anmeldelsen af den her


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.
http://www.alvilda.dk/





Goodreads:
Kate, Michael og Emma er opsatte på at fortsætte jagten på deres forsvundne forældre, men er selv i overhængende fare. Derfor sender troldmanden Stanislaus Pym dem tilbage til Edgar Allan Poe-anstalten for håbløst uforbederlige børn, hvor han mener, de er i sikkerhed. Der tager han grueligt fejl .

Inden længe bliver børnene opstøvet af deres fjender, og efter et nervepirrende angreb bliver Kate adskilt fra sine søskende og sendt over hundrede år tilbage i tiden, hvor hun møder en gådefuld dreng, hvis skæbne viser sig at være uløseligt forbundet med hendes egen. Michael og Emma må drage helt til verdens ende i håb om at finde Livets bog, inden de har mistet Kate for altid. Men de har en hær af uhyrer lige i hælene, og intet er, hvad det ser ud til at være .

Den længe ventede fortsættelse til "Det smaragdgrønne atlas". Anden del af trilogien "Bøger fra Begyndelsen".



Den Rubinrøde Krønike var endnu bedre end den første bog i serien. Den eneste grund til bogen ikke får seks stjerner er, fordi jeg mangler mere originalitet, bedre karakter- og spændingsopbygning.

Vær ikke i tvivl om at bogen tager dig med på et forrygende eventyr, denne gang møder vi elverne og som man også kan se på coveret, en drage. Nu vi er ved coveret så synes jeg også det er meget flottere end det der findes på Det Smaragdgrønne Altas. Jeg kan virkelig godt lide at man få ansigter på og gøre det mere personligt.

Jeg er elsker at vi får brugt begge bøger i denne bog, for det tilføjer det hele ekstra magi. Vi følger Kate i fortiden hvor hun også støder på deres fjende Marcus og vi følger Michael og Emma i nutiden. Nu er det nemlig Michaels tur til at bevise sit værd. Og det må man virkelig sige at han gør. Det er ikke troldmanden der redder dagen her.

Slutningen. OMG slutningen. Den får dig til at tørste efter den sidste bog i serien, men forhåbentlig så udkommer den til efteråret i år. Der er virkelig lagt op til at det ikke bliver nemt. John Stephens er en fabelagtig historiefortæller.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig