fredag den 25. oktober 2013

Den Sorte Safir anmeldelse

Den Sorte Safir

Forfatter: Cecilie Eken
Serie: Hele den sorte safir serie i en bog.
Målgruppe: Fra 10 år
Udgiver: Høst & Søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret, se også deres facebook side her














Aramiel fra den rige oaseby og den vilde pige Sif fra ørkenen slår sig sammen om at finde den sagnomspundne Sorte Safir - en kæmpestor magisk ædelsten, der bringer sin ejer evig lykke og rigdom. Det bliver en farefuld rejse, hvor de ikke bare skal kæmpe mod livsfarlige modstandere - men også mod hinanden og deres gensidige fordomme.

Den Sorte Safir er en prisbelønnet skattejagtshistorie - fuld af hæsblæsende action, sandstorme, skumle røvere og paladser i brand.



Den Sorte Safir er et rigtigt ørkeneventyr, der giver skønne minder om Aladdin. Bogen er opdelt i seks små historie som alle tilsammen udgør en historie. Hovedpersonen er Aramiel, men bogen handler lige så meget om pigen Sif, som har den magiske egenskab at hun kan forvandle sig til et hvilket som helst dyr. - Hvilket er mega sejt.

Jeg elsker denne slags børnebøger, fordi der er masser af action, en god historie og magi. Det er et rigtigt eventyr som man meget nemt og hurtigt lever sig ind i. Cecilie Eken er god til at fortælle historier. Jeg elsker sådan som hun har lavet Sif. Aramiel synes jeg ikke helt virker helstøbt, men Sif er utrolig levende.

Der er bare altid noget fantastisk over skattejagtshistorier, uanset om det foregår på havet eller i ørkenen. Dem bliver man aldrig træt af. Alle de seks bøger handler om hvordan Sif og Aramiel finder den sorte safir. Der er mange fare undervejs og til sidst finder de to måske mere end den kæmpestore magiske ædelsten.

Den Sorte Safir er rigtig god som en læs selv bog fra 10 års alderen, fordi at den ene side nærmest sluger den anden. Men det vil helt klart også være en bog forældre og børn kan være fælles om. Så vil yngre børn også sagtens kunne få læst den højt.

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig