Hvordan fik du ideen til Lola historierne?
Jeg har i mange år (hvor jeg mest har skrevet fagbøger) haft lyst til at skrive nogle skønlitterære børnebøger, der både havde en spændende handling og et indhold, som fik læserne til at gøre sig overvejelser over den verden, de lever midt i.
Jeg har delvis taget udgangspunkt i de fagområder, jeg er hjemme i, og derfor handler 'Lola & kalejdoskopet' (bind 2) blandt andet også om sprogets rolle for den måde, vi alle opfatter virkeligheden på – helt uden at vi gør os det klart. Og 'Lola & spejlene' (bind 3) handler om den kyniske kommercialisering, som rammer tweens'ene hårdt, når de bliver 11-12 år gamle. Bind 1, 'Lola & Retfærdighedens Bog', handler mest om at sætte spørgsmålstegn ved alt det her med overnaturlig magi. Jeg synes nemlig, at det interessante er at gå på udkig efter den magi, som er virkelig, og som findes lige rundt om os alle sammen – hvis vi bare kigger efter.
Hvilken scene/kapitel nød du mest at skrive?
Når det er rigtig dejligt for mig at skrive, er det fordi der sker et eller andet – ja: næsten magisk. Jeg ved fx, at jeg skal skrive en scene, hvor Vik (en af hovedpersonerne i serien) skal gå rundt i en ukendt have og lede efter en mystisk hytte, som Lola påstår er usynlig. Jeg går i gang med at skrive, og så er det, som om de ord, jeg skriver, kommer fra et sted, jeg ikke vidste, jeg havde i mig. Scenen bliver lidt fortryllet for mig – og når det ind imellem sker, er det allerbedst. Der er heldigvis mindst én af sådanne scener i hver af de tre bøger, og jeg ved lige præcis hvilke det er, selv om det nu er flere år siden, jeg skrev de første to bøger.
Det er også fantastisk dejligt at skrive den sidste scene eller det sidste kapitel i en bog – når det hele går op i en højere enhed. Alle handlingsforløb bliver afsluttet, personerne har nået det, jeg gerne ville have dem til – osv.
Hvordan var det at stå med din første bog i hånden?
Nu er det jo virkelig mange år siden, jeg stod med min første bog i hånden – da var jeg bare 27 år gammel, og jeg kunne næsten ikke få blikket væk fra mit navn på forsiden.
Da jeg stod med den første af de tre bøger om Lola i hånden, blev jeg meget, meget glad, fordi – forsidetegningen var så flot, layoutet på omslaget var også virkelig smukt, og hele bogindbindingen var specielt lækker. Forlaget havde virkelig gjort noget ud af at lave en smuk og indbydende bog, og det var rigtigt dejligt for mig og passede til min historie: jeg havde jo også gjort meget ud af indholdet.
Hvordan er din skriveproces? Hvad holder du mindst af og hvad holder du mest af i skriveprocessen?
Jeg begynder med at gøre mig klart, hvad min næste historie helt overordnet skal rumme. Derefter begynder jeg at folde den overordnede ide ud i detaljer, som jeg skriver som stikord på papirlapper og lægger i en eller anden orden på et bord. Jeg har benyttet mig af den klassiske berettermodel ved alle tre Lola-bøger: anslag, præsentation, point of no return, osv., og jeg har prøvet at ordne mine papirlapper efter den struktur.
På et tidspunkt har jeg så meget stof, at jeg går i gang med kapitel 1. Og her begynder det, som er vanskeligst for mig, som virkelig er op ad bakke: at få sat processen i gang. I begyndelsen af en skriveproces er der jo udelukkende løse ender og indfald, og det virker helt uoverskueligt, at alle de stumper nogensinde kan blive til en samlet historie. Heldigvis har jeg så meget erfaring, at jeg ved, at sådan er det bare, og at når jeg bliver ved, så skal der nok komme noget godt ud af det. Og ganske rigtigt: på et tidspunkt bliver det meget lettere. Jeg kalder det selv, at 'nu har jeg fundet den røde tråd'.
Ind imellem skal der skrives nogle scener, som egentlig mest har som formål, at de binder andre, mere handlingsmættede scener sammen. De er en helt speciel opgave, fordi de skal også leve, og det er ikke let at få dem til det, fordi der ikke rigtig sker noget. Den slags scener kræver meget mere arbejde end dem, hvor handlingen bare ruller af sted.
Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?
Er du god til at planlægge din tid, og motivere dig selv?
Ja til begge spørgsmål. Jeg sætter mig ved min computer hver morgen som det første, når jeg lige har drukket et par kopper the, og så har jeg den aftale med mig selv, at jeg skal sidde og skrive på min historie i mindst 3 timer. Jeg må gerne sidde der længere tid, men 3 timer er minimum. Det er en hjælp for mig, når det går rigtig tungt, fx i begyndelsen af processen, som jeg skrev før. Tre timer er til at holde ud, også selv om der kun er kommet 1½ brugbar sætning ud af min indsats den dag.
Handlingstrådene i de tre Lola-historier er så mange og så komplekse, at jeg har udviklet et tidsskema, hvor jeg skriver ind, efterhånden som historien skrider frem. Det er en hjælp for mig, så jeg ikke kommer til fx at have en person til at tale om noget i ét handlingsspor, før det rent faktisk er sket i et andet handlingsspor.
Hvor lang tid tager det dig at skrive en bog?
Hver af Lola-bøgerne har taget mig 3/4 til et helt år at skrive. Jeg arbejder meget grundigt med sproget, og når jeg endelig sender manus til forlaget, har jeg læst hver eneste sætning 50 gange, tror jeg. Mange, mange gange, i al fald!
Hvad arbejder du på nu?
Jeg befinder mig lige nu i den tilstand, som Doris Lessing kalder 'karpe-tid'. Sådan en afventende fase, hvor man som en anden karpe står mellem sivene og vifter med halen, før man pludselig sætter af – og fanger en ny idé. Jeg har ikke fanget så meget ny idé endnu, at jeg kan fortælle om den.
5 hurtigere favoritter...
Favorit sted at skrive?
På mit smukke, rolige arbejdsværelse i huset på Samsø.
Favorit sted at læse?
I sofaen i stuen samme sted – eller ude på verandaen.
Favorit bog?
Der er mange bøger, jeg er rigtig glad for. Jeg var meget begejstret for 'Pindsvinets elegance' af Muriel Barbery – en bog til voksne. Jeg er også rigtig glad for de videnskabskrimier, min datter skriver – hun har lige udgivet 'Svalens Graf' for en uge siden, og den er fantastisk. Af bøger til unge har jeg senest været meget begejstret for især den første af bøgerne i Hunger-games trilogien. Det er vigtigt for mig, at det tydeligt kan mærkes, at forfatteren har noget på hjerte.
Favorit forfatter?
Der er heldigvis mange – men lad mig nu bare sige Sissel-Jo Gazan.
Favorit genre?
Det har jeg nok ikke. Jeg læser konstant og virkelig meget, børne-ungdomsbøger, krimier og brede amerikanske romaner. Små eksperimenterende tekster – og så er jeg glad for science-fiction. Det gælder alle typer bøger, at de skal være godt skrevet og altså have noget på hjerte.
Ingen kommentarer
Send en kommentar